Social- og sundhedsassistent Aften - #394302

Glostrup Kommune


Dato: for 2 uger siden
By: Glostrup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Genopslag

til ældrecenter med mange karrieremuligheder

Da vores sidste opslag ikke gav kvalificerede ansøgere, søger vi social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer om ugen, 5:2, med vagt hver 2. weekend på afdeling 3 samt en aftenvagt på 28 timer om ugen, 5:2, med vagt hver 2. weekend i ”springer-funktion” for afdeling 1 og 2. 

Vi er et hus, hvor traditionerne finder plads i nytænkningen, og vi lægger vægt på gode oplevelser for alle i huset. Vi har både dagcenter, afdelinger for beboere med demens, sen-hjerneskade, psykisk sygdom, neurologiske sygdomme samt ældre der har brug for døgnplads på ældrecenteret.

  • Vi har fokus på tidlig opsporing og anvender metoder som triagering og beboerkonferencer. 
  • Vi arbejder efter principper fra Demensrejseholdet fra Sundhedsstyrelsen på demensafdelingerne. 
  • Vi har opmærksomhed på kompetenceudvikling – både gennem uddannelse, faglig sparring og uddelegering.

 Vi er et hus der samarbejder på tværs af afdelinger, og huset fremstår som en samlet enhed på trods af forskellige fagspecialer.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt. 

Du får:

  • Personligt introduktionsprogram med højde for dine behov, hvor du følges med erfarne kollegaer
  • Et stærkt fagligt fællesskab af erfarne, dedikerede og stolte kollegaer
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer som social- og sundhedsassistent
  • Tæt samarbejde med andre faggrupper bla. flere centersygeplejersker og en udviklingssygeplejerske
  • Nærværende ledelse
  • Et godt socialt og anerkendende arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet vægtes og initiativ højt
  • En arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder og kompetencer 
  • En åben kultur med højt til loftet og kort til indflydelse og medbestemmelse
  • Tæt samarbejde med demens koordinatorer og konsulenter

Vi ønsker en social- og sundhedsassistent som:

  • Har lyst til at være med til at fortsætte vores positive udvikling
  • Brænder for at arbejde med beboere med demens eller beboere med psykisk sygdom
  • Kan arbejde ud fra en personcentreret omsorg og men en rehabiliterende tilgang med beboerens behov i fokus
  • Har lyst til at få et fagligt stærkt fundament via et højt fagligt praksisfællesskab
  • Besidder en god situationsfornemmelse for, hvad den enkelte beboer, pårørende eller kollega har behov for
  • Har overblik og handlekraft
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til både beboere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
  • Evt. er nyuddannet, men klar på udvikling og læring
  • Gerne har kendskab til CURA (ellers tilbydes oplæring)

 

Ansøgningsfrist: 21.5.2024.

Der holdes ansættelsessamtaler løbende.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes:

Afdelingsleder Charlotte Kold Petersen på 20594153; [email protected] eller 

Afdelingsleder Michael Thrane på 20569046; [email protected] 

 Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten.

 Vi indhenter straffeattest inden ansættelsen.

Ældrecenter Hvissinge har 3 plejeafdelinger med i alt 69 beboere. På ældrecentret er der et dagcenter med  35 gæster, et demensdagcenter med ca. 9 daglige gæster samt eget produktions køkken med madservice til kommunens hjemmeboende ældre. Glostrup kommune arbejder med begrebet ”Mestring og Udfoldelse”, som skal sikre, at vi skaber mest mulig værdi for borgerne.

 

Læs mere om Glostrup Kommune på: www.glostrup.dk

 

Send et CV

Lignende job

Grundforløb 2 elever mod Social- og sundhedsassistent uddannelsen August 2024

Glostrup Kommune, Glostrup, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Glostrup Kommuner søger grundforløb 2 elever mod Social- og sundhedsassistent uddannelsen August 2024.For at søge om grundforløb 2 , skal du som udgangspunkt:Være fyldt 25 årHave modtaget optagelsesbrev, med uddannelsesplan fra SosuHMere info kan findes på www.sosuh.dk Løn efter overenskomst, både på grundforløb 2 og hovedforløbet.Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Uddannelseskonsulent Anne Olsen på tlf. 40130241.

Klinisk underviser til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme 01.07.2024 eller efter aftale

Glostrup Hospital, Glostrup, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Kunne du tænke dig at være med til at videreudvikle og facilitere det gode læringsmiljø for uddannelsessøgende i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB)? Har du lyst til, erfaring med og uddannelse i at undervise og vejlede både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, ambulanceelever, kollegaer, kliniske og daglige vejledere? Dine tætte samarbejdspartnere i RLB vil være afdelingsledelsen, oversygeplejerskerne, de kliniske...

Dagvagt social-og sundhedsassistent

Glostrup Kommune, Glostrup, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
GenopslagEr du vores nye kollega? Vi har en Social- og sundhedsassistent dagvagt, som har søgt nye udfordringer, så vi søger 1 social- og sundhedsassistenter til fastansættelse i dagvagt 32-37 timer med vagt hver 2. eller 3. weekend. Stillingen ønskes besat snarest muligt og er på afdeling 1.Vi er et ældrecenter, hvor traditionerne finder plads i nytænkningen, og vi lægger vægt på gode oplevelser...