Ordrebehandler/tagstensdisponent - #394040

Ikast Betonvarefabrik A/S


Dato: for 3 uger siden
By: Ikast, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Brænder du for salg og kundekontakt?
Er du god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag?
Kan du lide at have en bred kontaktflade med mange mennesker?

Så er det måske dig vi søger som vores nye kollega!

 

Hvad kan vi tilbyde: 
Du bliver en del af et fagligt team, der er gode til at hjælpe hinanden. IBF A/S er en stor arbejdsplads, hvor vi har mange forskellige arbejdsområder i huset. Vi kan derfor tilbyde kunder én samlet løsning på køb, levering og hejseservice af høj kvalitet. Du vil opleve, at to dage sjældent er helt ens hos os. Vores arbejdsmiljø er uformelt og vi vægter udviklingsmuligheder for vores medarbejdere højt. 

 

Om jobbet: 
Som ordrebehandler/disponent har du mange bolde i luften på samme tid. I dagligdagen er du bindeled mellem produktion, kunder og eksternt salgsteam, og du vil derfor have en bred kontakt internt i organisationen såvel som udadtil. Vi deler salgsprocessen i teamet, mens disponeringen fungerer mere selvstændigt. Vi forestiller os, at du i starten vil sidde med primært salgsopgaver og at du langsomt introduceres til disponentopgaverne.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At opbygge et produktkendskab 
  • At fungere som bindeled mellem produktion og kunder
  • At tage imod ordrer og kundehenvendelser på telefon og mail
  • At agere backoffice for det eksterne salgsteam på 5 sælgere
  • At rådgive og hjælpe kunder når nødvendigt, så de får valgt de rigtige produkter og mængder
  • På sigt at kunne indgå i teamet som kørselsdisponent

 

Bare rolig – vi forventer ikke, du kan det hele fra første dag. Vi har planlagt et godt onboardingforløb, så du bliver rigtigt klædt på til på sigt at kunne varetage produkterne og opgaverne selv. 

 

Om dig:
Det vigtigste krav for at du bliver i en succes i denne rolle er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære vores produkter, virksomhed og teamet at kende. Du skal være vant til og trives med at have kundekontakt og jonglere mange opgaver ad gangen. Vi forestiller os, at du kommer med erfaring inden for salg, kundeservice og ordrehåndtering. 

 

Derudover ser vi gerne, at:

  • Du er struktureret og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Trives i et arbejde med meget kommunikation
  • Tør udfordre kunder såvel som chauffører
  • Har lyst til at være en del af vores team og virksomhed
  • Sætter en ære i at levere høj kvalitet til kunderne

 

Du bliver en del af en virksomhed, hvor vores chauffører, produktion og salgsteam alle er ansat i samme firma og altså ikke kommer fra eksterne samarbejdspartnere. Vi bakker op om hinanden og har en munter omgangstone – noget, som vores kunder mærker og i høj grad værdsætter. 

Send et CV

Lignende job

Ekstern sælger B2B - distrikt Jylland

PRO&CO A/S, Ikast, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Du skal søge jobbet som sælger hos HEM Denmark, hvis du ønsker at være del af en virksomhed, der med bæredygtighed højt på agendaen dedikeret arbejder for at skabe ekstraordinær service ved at gå den ekstra mil for kunderne. Du bliver virksomhedens kontakt til kunden og skaber fundamentet for det gode samarbejde. Hos HEM Denmark kan du se frem til...

Ikast Østre Skole søger en engageret udskolingslærer

Ikast-Brande Kommune, Ikast, Region Midtjylland
for 2 uger siden
Har du lyst til at være en del af vores engagerede team på en skole med fokus på det mangfoldige fællesskab, hvor vi er optagede af at lave den bedste skole for alle vores elever?Stillingsbeskrivelse:Vi søger lærer til at dække fagene: Dansk, engelsk samt andre udskolingsfag. Stillingen er med opstart fra 1. august 2024, og er som udgangspunkt på fuld tid.Om...

Genopslag - Engageret beskæftigelsesrådgiver til Sygefravær og Jobfastholdelse ved Jobcenter Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune, Ikast, Region Midtjylland
for 3 uger siden
Vi søger en beskæftigelsesrådgiver til afdelingen Sygefravær og Jobfastholdelse, hvor vi er opdelt i teams. Stillingen, som ønskes besat, er i team Sygedagpenge over 22 uger, som består af i alt 4 socialrådgivere. StillingenDu skal varetage opgaver, vedrørende sygemeldte borgere, der har fået forlænget deres sygedagpenge.Vi modtager sager fra team under 22 uger, når sygedagpengesagen er blevet forlænget. Vores kerneopgaver er...