Vi søger to fuldtids IT-supportere med flair for fagsupport i Aalborg. - #393388

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads


Dato: for 2 uger siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor der er mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen jobsituation. Med dette opslag søger vi to IT-supportere med flair for fagsupport og services.

IT-support med stort kundefokus
Som IT-supporter i IT Center Aalborg, er du med til at hjælpe vores brugere med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service.  

IT Center Aalborg består af ca. 70 engagerede IT-supportere, der varetager både 1st og 2nd level support. 1st level supporten leveres primært fra en servicedesk funktion, og 2nd level løses ude i seks specialiserede teams, der hver har et eller flere fagområder tilknyttet.

Det er de specialiserede teams, som har ansvaret for at løse de opgaver, som sendes videre fra 1st level på servicedesken. De enkelte teams dækker hver især over særlige kompetencer, indenfor eks. Fagsupport, Microsoft 365, Netværk, Citrix, Print, Telefoni m.fl. På denne måde fungerer vores IT-funktion effektivt, og du får en spændende hverdag, hvor dagene sjældent er ens. 

Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded og sætter en stor ære i god kundebehandling 
  • Du er i stand til at oversætte teknisk sprog til alm. sprog for brugeren og omvendt 
  • Du er i stand til at forstå brugernes udfordring med fagsystemerne
  • Du mestrer at arbejde struktureret, analytisk og målrettet 
  • Du er i stand til kort og klart, at beskrive henvendelser skriftligt 
  • Du er en teamplayer der tager ansvar og griber bolden 
Faglige kompetencer

  • Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-Supporter eller anden relevant IT uddannelse
  • Du har kendskab til ITIL-processer 
  • Du har ad anden vej opnået erfaring inden for IT support eller har en skattefaglig baggrund.
  • Du har erfaring med udfærdigelse af vejledninger, hvor slutbruger er fokus og formidlingen er i højsædet 
Der er stor fokus på god kundebehandling, hvilket stiller store krav til, at du har lysten og engagementet til at arbejde med brugersupport og services. Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil, sætter en ære i god service og er god til at kommunikere. Du skal kunne sætte dig i kundens sted og samtidig følge de processer, der er i Skatteministeriet.  

Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en arbejdsplads, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med.   

Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens IT-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. 

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 13. maj 2024.

Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå logiktest og personanalyse i rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Annika Birkkjær Nielsen ([email protected] eller +45 72 37 09 18) eller souschef Jette Kristensen ([email protected] eller +45 72 37 41 43).

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Send et CV

Lignende job

Ambulant sygeplejerske til Ambulatorium for Psykoser, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd

Region Nordjylland, Aalborg, Region Nordjylland
for 4 dage siden
Aalborg Universitetshospital – Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd søger ambulant sygeplejerske til attraktiv stilling i Ambulatorium for PsykoserDerfor skal du søge denne stillingDu får rig mulighed for personlig og faglig udvikling fra dag et. Vores patienter er psykisk sårbare og har brug for samarbejdspartnere, der kan og tør bruge sine menneskelige såvel som sine faglige erfaringer. Patienternes vej igennem livet har ikke...

Jensen Brød ApS, Aalborg. Søger Pakkerimedarbejder til daghold

Jensen Brød ApS, Aalborg, Region Nordjylland
for 4 dage siden
Pakkerioperatør Jensen Brød ApS i Aalborg producerer Bake-Off, og afsætter sine produkter i Danmark. På fabrikken i Aalborg beskæftiger vi ca.70 medarbejdere.   Operatører til vores pakkeri.   Vi søger pakkerimedarbejdere til vores lager og produktion Vil du være med til at pakke brød til vore kunder i hele Danmark? Vi har rigtig travlt hos Jensen Brød ApS, og er...

Gummigedsfører/produktionsmedarbejder

MATCHMIND A/S, Aalborg, Region Nordjylland
for 5 dage siden
Gummigedsfører/produktionsmedarbejder Vi søger en dygtig gummigedsfører/produktionsmedarbejder til en spændende virksomhed i Kongerslev - et vikariat med henblik på fastansættelse.  Har du erfaring med at køre gummiged og er fleksibel med arbejdstider, er det måske dig vi søger. Opgaverne vil bestå af: Gummigedskørsel Truckkørsel  Produktionsarbejde Der vil forekomme aftenhold i højsæson, hvorfor det er nødvendigt, at du er fleksibel med arbejdstider...