Fysioterapeut med geriatrisk erfaring søges til Center for Genoptræning Nørrebro - #392966

Københavns Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Har du erfaring med geriati, og brænder du for at arbejde med den geriatriske målgruppe med al dens mangfoldighed og komplekse problemstillinger? Og kan du samtidig lide at have mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi har brug for.

Center for Genoptræning Nørrebro − Geriatrisk Team søger en fysioterapeut til ansættelse 37 timer ugentlig i fast stilling pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Fakta om træningscentret og opgaver
Center for Genoptræning Nørrebro er et af i alt 5 centre i Københavns Kommune og er beliggende i Sundhedshus Nørrebro i Mimersgade. Centeret består udover Geriatrisk Team af et rygteam, et ortopædkirurgisk/idrætsmedicinsk team og en administration. I det Geriatriske Team er vi 11 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter, som varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter sundheds- og serviceloven til borgere med geriatriske problemstillinger bosiddende i lokalområdet. Derudover har vi samarbejdsaftaler med 5 forskellige plejehjem.

Lokalområdet er et mangfoldigt og multikulturelt område, hvor du får muligheden for at arbejde med mange forskellige borgere og problemstillinger. Opgaverne kan være komplekse, og ofte vil du skulle inddrage tværfaglige samarbejdspartnere. Der er dog god mulighed for sparring med kolleger.

Træningen foregår ofte i borgernes eget hjem og nærmiljø, men også på træningscentret. Vi har både tværfaglig og monofaglig holdtræning samt individuel træning. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte forløb ud fra borgerens individuelle sundhedskompetencer og med at udnytte borgernes ressourcer bedst muligt. Vi bruger digitalt understøttet træning som en integreret del af genoptræningen.

Opgaven på plejehjem kalder desuden på erfaring med mobilitetshjælpemidler og forflytninger. Vi søger en fysioterapeut med geriatrisk erfaring, som kan indgå i tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med bl.a. andre terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, visitatorer m.fl.

Du skal være indstillet på at arbejde både med den ambulante genoptræning og ude på et plejehjem op til 2 dage ugentlig.

Vi tilbyder

  • En rummelig og dynamisk arbejdsplads, der engagerer sig i udvikling og optimering af borgerforløb
  • Engagerede og dedikerede fysio- og ergoterapeutkolleger, som løfter i flok
  • Prioritering af samarbejde, tværfaglighed og sparring på tværs af teams
  • Faglig udvikling understøttet af udviklingsterapeut for geriatrien på tværs af centrene i Nord
  • En arbejdsplads, hvor vi trives og værdsætter hinanden
  • En grundig introduktion og mentorordning
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingen, så ring til teamleder Carina Hald Nielsen på 2434 8167

Søg via linket senest mandag den 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. maj 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Send et CV

Lignende job

(Senior) System Manager, Regulatory Systems Management, Veeva RIM

Genmab, København, Region Hovedstaden
for 7 minutter siden
At Genmab, we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and the future of cancer treatment and serious diseases. From our people who are caring, candid, and impact-driven to our business, which is innovative and rooted in science, we believe that being proudly unique, determined to be...

Senior Microsoft Dynamics CRM Business Analyst

emagine, København, Region Hovedstaden
for 8 timer siden
For one of our clients, we are looking for a Senior Microsoft Dynamics CRM Business Analyst.Role and Responsibilities:Collaborate with stakeholders to gather and analyze business requirements, translating them into functional specifications for Microsoft Dynamics CRM solutions. Design and implement CRM solutions utilizing Microsoft Dynamics CRM, ensuring alignment with business objectives and best practices. Configure and customize CRM components to meet...

Client Solution manager

Randstad Nederland, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
BeschrijvingBijna alle (grote)organisaties hebben behoefte aan een flexibele schil met externe kennis. Dit doen zij door middel van inzet van professionals die doorgaans gedetacheerd zijn en met zzp’ers. Veel van deze organisaties, zowel publiek als privaat, hebben ‘grip op inhuur’ als belangrijke strategische pijler. Deze grip op inhuur creëren wij met onze labels Yacht Inhouse Services (YIS) en Yacht Externen...