Økonomi- og HR-chef - #392936

Mercuri Urval


Dato: for 1 uge siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Kan du - helt ind i knoglerne - identificere dig med vores væsentlige samfundsmæssige og menneskelige mission og holde et fast blik på kerneopgaven?

Har du allerede vist dig komfortabel og kompetent i chefrollen?

Så er her måske en meningsfuld udfordring, som du kan udvikle dig med.

Kerneopgaven er kursisternes læring

”Ind i læringsrummet - ud i verden”

Vi sætter øget fokus på, at der etableres flere partnerskaber for læring, at vi skaber en mere bæredygtig organisation, at vi styrker vores fokus på kursisternes læring, og at vi får en stærkere relationskultur. Denne passus sammenfatter vores centrale ståsted.

Sikker økonomistyring er forudsætningen

Der er allerede et godt overblik over og god styring af økonomien, og det er en hovedopgave at sikre dette fremadrettet. Selvom økonomistyringen allerede er ret sikker, vil vi også her gerne udvikle os, udfordres og blive bedre. Du må fx gerne have viden om og lyst til at udfordre og gentænke vores økonomistyringsprocesser, som også er ledelsesprocesser.

Komplekst og enkelt

Vi er landets største HF & VUC med små 3.000 årskursister. Vi er knap 400 ansatte, vi har 7 lokationer på Fyn og Ærø, og vi har mange uddannelser. På mange måder er kompleksiteten stor. Omvendt er vi i forhold til mange andre offentlige organisationer ikke store. Vores kultur, flade struktur og erfaringer med mange forandringer gør os i stand til at beslutte og rykke hurtigt og pragmatisk, når situationen kalder på det og vi ønsker det.

Hvad kan vi tilbyde?

HF & VUC FYN er en sund arbejdsplads med mange gode ”kapitaler”. Særligt fremtrædende er det, at de ansatte oplever, at der er et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Tonen og trivslen er god, ligesom økonomien efterhånden også - efter adskillige års udfordrende besparelser og reduktioner - er i balance. Det skaber selvsagt et godt fundament for den fortsatte udvikling af organisationen.

Vi er en veldrevet og velrenommeret uddannelsesinstitution, som succesfuldt er med til at skabe resultater på kerneopgaven.

Som økonomi- og HR-chef er du uhyre centralt placeret i organisationen og den ledelsesmæssige spilleplade er stor. Du er, som en af rektors nærmeste ledere, en del af institutionens øverste strategiske direktion og fast deltager i bestyrelsesmøderne. Der er således ikke meget, du ikke forventes at øve indflydelse på og tage ansvar for.

Stillingen tilbyder alt i alt sjældne muligheder for, at du kan udvikle dig ledelsesmæssigt, fagligt og personligt sammen med organisationen i de mange arenaer og relationer, som stillingen tilbyder.

Selvom organisationen og stillingen ikke tilbyder egentlige brændende platforme, er der nok at tage fat på og du vil møde en række spændende opgaver og udfordringer. Vi kan selv få øje på nogle af dem, men vi vil også være nysgerrige på, om du kan udvide vores horisont og perspektiver i den henseende.

Hvad kan du tilbyde?

Der er selvsagt mange og høje forventninger og krav til vores næste økonomi- og HR-chef. De værdi- og ledelsesmæssige er nok de største. Du skal i alle relationer kunne se dig selv i og lede, så det matcher vores mission, værdier og målgrupper. Det kalder på din rummelighed og tolerance og på respekt for andre meget forskellige mennesker. Fagligt er det nødvendigt, at du har indsigt i - formentlig også erfaring med - de klassiske økonomiplanlægnings- og styringsprocesser i en offentlig virksomhed.

I øvrigt har vi også brug for de mere klassiske (top)lederkompetencer i forhold til kommunikation, relationsskabelse og strategiarbejde.

Du kan læse meget mere om HF & VUC FYN på www.vucfyn.dk og om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat.

Ansøgningsfristen udløber mandag den 3. juni kl. 10.00.

Ind i læringsrummet - ud i verden

Lige adgang til uddannelse er essentiel for en bæredygtig og demokratisk udvikling af vores samfund. Det handler om den måde, vi møder unge og voksne. Vi begynder altid dér, hvor kursisterne er - fagligt og personligt.

Mission: Vi sikrer alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremmer alles muligheder for livslang læring.

Udgangspunktet er, at FNs verdensmål 4 er gjort til HF & VUC FYNs mission, da den passer perfekt til det, vi som HF & VUC arbejder med. Vi arbejder med, at alle får adgang til kvalitetsuddannelse og får mulighed for livslang læring.

Vision: Vi uddanner reflekterende og deltagende verdensborgere.

Vi er her for at udvikle kursisterne så meget som muligt, uanset hvor de er i livet. Vi vil udfordre dem. Vi vil have dem til at opleve, at der faktisk er noget, som de endnu ikke ved, at de kan. Vi vil have dem til at tro på egne evner og mærke værdien af at sætte nye mål.
Send et CV

Lignende job

Er du klar til at komme ud og tjene penge?

TEMP-TEAM Danmark, Odense, Region Syddanmark
for 8 timer siden
OversigtEr du færdig med skolen, og mangler du penge til alt det, du gerne vil opleve?Hos Temp-Team har du mulighed for at udvide dit netværk og styrke dine erfaringer inden for forskellige områder.Vikariater er fleksible og du kan holde fri hvis du skal ud og rejse, også i længere perioder.Der er både mulighed for at være fast det samme sted...

Serviceminded vært/tjener søges

CAFE MAURITZ ApS, Odense, Region Syddanmark
for 22 timer siden
Vi søger friske og smilende tjenere/værter Vi går en travl efterår i møde og søger derfor personale. Som tjener hos Mauritz er det dig der servicerer vores mange gæster. Vi tilbyder brunch, frokost, burgere og steaks. Hertil har vi et væld af lækre drikkevarer. Velkommen til Mauritz Cafe Mauritz er en hyggelig og trendy Cafe-kæde. Kæden består i dag af...

Salgsleder - Odense C

Salling Group, Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden
Salgsleder med slagkraftTag dine første og vigtigste skridt i retning mod et spændende job eller en lederkarriere – med egne ansvarsområder og hands-on erfaring i, hvordan man styrer en butik. Kunne det friste? Så læs videre.Som salgsleder indgår du i butikkens drift som en del af lederteamet og hjælper både med at gøre butikken salgsklar og håndtere kunder. Dine ansvarsområder...