2 sagsbehandlende terapeuter til fuldtidsstillinger i Ishøj kommune - #392446

Ishøj Kommune


Dato: for 3 uger siden
By: Ishøj, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for at understøtte aktivitet og deltagelse i hverdagen for borgere med funktionsnedsættelser?

Vil du gerne arbejde tværfagligt med en masse dygtige kollegaer, som alle arbejder med serviceloven?

- Så er det måske dig vi leder efter...

I Ishøj kommune søger vi to terapeuter med erfaring eller interesse indenfor hjælpemiddelformidling.

Om stillingen
Du vil primært arbejde med sagsbehandling ift. servicelovens §§112, 113 og 116 samt levering af hjælpemidler til de ansatte i hjemmeplejen (APV).

Du vil indgå i et nystartet team med en visitator, en forløbskoordinator, en socialrådgiver sammt en sagsbehandlende terapeut. Teamet er en del af Social- og Sundhedsfaglig enhed som består af 25 kollegaer, hvoraf der er 2 ledere og 3 faglige koordinatorer.

Vi betjener borgere inden for ældre- og socialområdet. Centrets kerneopgaver ligger indenfor områderne ældrepleje, genoptræning, plejehjem, handicap, placering på krisecenter/forsorgshjem, socialpsykiatri, hjemløse og misbrug. Vi er et ambitiøst center, der sætter borgeren i førersædet og agerer facilitator og samarbejdspartner med borgerne.

Vi arbejder med faglig kvalitet, har fokus på at dygtiggøre os i tværfagligt samarbejde samt møder borgerne, hinanden og vores øvrige kollegaer med nysgerrighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En god onboarding, med mulighed for mentor
  • Et spændende og varieret job, hvor du arbejder selvstændigt og er med til at præge udviklingen
  • Flekstid, selvtilrettelæggelse af opgaver og mulighed for hjemmearbejde
  • At blive en del af et team med flere fagligheder og perspektiver
  • En organisation, hvor høj faglighed, godt kollegaskab og samarbejde er i fokus
  • En enhed, hvor vi sammen med borger finder de kreative løsninger på tværs af lovgivning
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og plads til humor
Det er vigtigt, at du
  • Har erfaring med eller interesse for sagsbehandling af hjælpemidler
  • Har en sundhedsfaglig baggrund, som ergo- eller fysioterapeut
  • Er optaget af borgerperspektivet med faglighed i din sagsbehandling, dokumentation og forvaltning
  • Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt og forstår at arbejde systematisk
  • Har gode samarbejdsevner og er åben for dialog
  • Trives med at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket

Vil du vide mere?

Hvis du har nogle spørgsmål om os, vores organisering eller andet er du velkommen til at kontakte teamleder for myndighed Line Buur Svensson på [email protected] eller 21671439.

Frist for ansøgning er 10. juni og vi afholder samtaler tirsdag 18. juni.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse hurtigst muligt, senest 01.08.2024

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst.

Send et CV

Lignende job

Mobilitetsmedarbejder til Ishøj Kommune som vil være med til at skabe rammerne for grønnere transport?

Ishøj Kommune, Ishøj, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Mobilitetsmedarbejder til Ishøj Kommune som vil være med til at skabe rammerne for grønnere transport? Brænder du for at arbejde strategisk med sammenhængende trafik- og mobilitetsløsninger, der kan bygge bro mellem trafik og byudvikling. Kan du hjælpe med at finde løsninger på nutidens og morgendagens mobilitetsudfordringer og dermed bidrage til at gøre Ishøj Kommune til et endnu mere attraktivt sted...

Selvstændig prøveudtager til udtagning af spildevandsprøver

EUROFINS MILJØ A/S, Ishøj, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
Motiveres du af at udtage miljøprøver, arbejde selvstændigt og have en foranderlig hverdag? Så har vi det rette job for dig! Vi tilbyder en komplet løsning til vores kunder fra professionel prøveudtagning til et bredt udvalg af akkrediterede og tilpassede laboratorieydelser. Vi hjælper vores kunder med at overholde lovgivning, passe på miljøet og fremme bæredygtighed. JobbeskrivelseVi er på udkig efter...

Medarbejdere til Ishøj

Leos Legeland Ishøj, Ishøj, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
Er du vores nye superhelt, som sikrer, at både små og store gæster får en uforglemmelig oplevelse. Du tager hånd om vores gæster gennem hurtig og god service. Du arbejder også i køkkenet, med servering og holder legelandet fint og rent.Og som festvært sikrer du, at vores fester bliver i verdensklasse. Det her er med andre ord det perfekte ekstrajob...