Medarbejder på deltid til reception (evt. fleksjob) - #392341

Ishøj Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Ishøj, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vi søger en medarbejder på deltid til vores reception (evt. fleksjob)

Ishøj Jobcenter søger pr. 1. juni 2024 en medarbejder til personlig betjening af vores borgere i vores jobcenterreception.

Der er tale om en deltidsstilling eller eventuelt et fleksjob på gennemsnitligt 17,5 timer om ugen fordelt på følgende mødedage og tider:

Ulige uger

Mandag og tirsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 15:30

Onsdag er arbejdstiden fra kl. 08:00 til kl. 15:30

Torsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 17:00

Lige uger

Mandag til og med onsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 15.30

Torsdag er arbejdstiden fra kl. 12:00 til kl. 17:00

Du skal være indstillet på fleksibilitet i forhold til ændringer ved ferie, sygdom, kursus eller andet.

Hvem er vi?

Ishøj Jobcenter er en del af Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE), og arbjeder for at søtte alle vores ledige borgere i hurtigt at komme tilbage i job..

Når vores borgere henvender sig i receptionen, kan de få personligt råd og vejledning om alt fra beskæftigelsessager til ydelsessager. Du er den første som borgeren møder, og du vil derfor være en meget vigtig del af jobcentrets ansigt og stemme overfor borgeren.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Modtage vores gæster med et smil og hjælpsomhed og få alle til at føle sig godt til rette
  • Betjene vores telefon og stille videre eller tage imod telefonbeskeder
  • Håndtere mails der er sendt til vores hovedmailadresse og sørge for, at de kommer videre til rette medarbejder i centret
  • Vejlede og rådgive borgere om de mest grundlæggende regler på beskæftigelses- og ydelsesområdet
  • Assistere og hjælpe nyledige der har behov for at søge om hjælp til forsørgelse

Vi forventer at du:

  • Har administrativt flair, og kan sætte dig ind i nye opgaver og IT-systemer
  • Ikke er bange for at tale engelsk i telefonen eller i den direkte borgerkontakt. Flere af vores besøgende har ikke dansk baggrund og foretrækker at tale engelsk
  • Har kendskab til IT. Vi bruger Office pakken, Miralix telefonsystem, FASIT, KY, KSD og SAPA
  • Arbejder systematisk, struktureret og er kvalitetsbevidst – men også er fleksibel
  • Har viljen til at tilegne dig viden om beskæftigelses- og ydelsesområdet

Samtidig er det vigtigt at du kan smile både med øjne og stemme, og kan give alle vores brugere og kolleger en prima service.

Om Center for Beskæftigelse og Erhverv

Vi består af ca. 70 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde. Vi brænder alle sammen for arbejdet og vi værdsætter den gode trivsel på arbejdspladsen.

Centret blev etableret 1. januar 2022, så vi er fortsat en ung arbejdsplads, og i 2023 blev vi anerkendt med arbejdsmiljøprisen for det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det er vi meget stolte over og vi sætter en ære i hver dag at bidrage til den gode udvikling.

Vi kan tilbyde

Vi tilbyder et spændende og varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil blive ansat i en organisation i løbende udvikling, som du kan være med til præge opbygningen af.

Lønnen aftales og fastsættes efter dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. maj 2024 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler torsdag den 23. maj 2024.

Lignende job

2 sagsbehandlende terapeuter til fuldtidsstillinger i Ishøj kommune

Ishøj Kommune, Ishøj, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Brænder du for at understøtte aktivitet og deltagelse i hverdagen for borgere med funktionsnedsættelser? Vil du gerne arbejde tværfagligt med en masse dygtige kollegaer, som alle arbejder med serviceloven? - Så er det måske dig vi leder efter... I Ishøj kommune søger vi to terapeuter med erfaring eller interesse indenfor hjælpemiddelformidling. Om stillingen Du vil primært arbejde med sagsbehandling ift....

Kompetent kørsels- og graveførerleder

ZACHO-LIND A/S, Ishøj, Region Hovedstaden
for 2 uger siden
Har du solid erfaring fra anlægsområdet og evnerne til at koordinere kørsel og ressourcefordele lastbiler, gravemaskiner og mandskab? Er du samtidig en dygtig leder, der kan udstikke klare retningslinjer, og har blik for, hvad der engagerer og motiverer medarbejderne? Hvad indebærer dine opgaver? Som kørselsleder i Zacho-Lind vil du vil indgå i et tæt samarbejde med vores lager, værksted og...

Lastvognmekanikerlærling

Scania, Ishøj, Region Hovedstaden
for 3 uger siden
Drømmer du om at bliver lastvognmekaniker? Vi søger lige nu en mekanikerlærling til vores afdeling i Ishøj med praktikstart efter sommerferien, eller før. Som mekanikerlærling hos Scania får du en af de mest anerkendte uddannelser i branchen, og dine fremtidige karrieremuligheder er mange. Du få et stort kendskab til teknologien, der ligger til grund for reparation af moderne køretøjer. Du...