Vil du være med til at tegne fremtidens IT-løsninger indenfor Patologi og Genetik - #391948

CGI Danmark


Dato: for 1 uge siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du være med til at tegne fremtidens IT-løsninger indenfor Patologi og Genetik

Er du skarp på Patologi og Genetik, og vil du være med til at tegne fremtidens kritiske IT-systemer til det danske sundhedsvæsen, så søger vi en Business Analyst til vores lokation i Aarhus.


Hvad er det vi laver

I Health divisionen hos CGI har vi gennem flere årtier leveret, udviklet, driftet og supporteret løsninger til det danske sundhedsvæsen.

Vi er førende på laboratorie systemer til både biokemi og patologi, har et af de bærende systemer til hospitalernes indkøb og logistik samt understøtter en lang række nationale løsninger. Alle systemer er vigtige brikker i det Danske sundhedsvæsens IT-understøttelse.


Teamet du bliver en del af

I Health divisionen er vi et engageret team på over 70 medarbejdere der næsten alle sidder på vores lokation i Aarhus. Vi kommer fra forskellige baggrunde, både inden for IT og fra det sundhedsfaglige område, og vi værdsætter mangfoldigheden i vores team. Vi har en god dynamik og evner at supplere hinanden, hvilket afspejler sig i vores fælles engagement og samarbejde.

Vi sætter pris på både det faglige og sociale samvær og værner om en åben og respektfuld tone, der giver plads til vores forskelligheder.


Dit kommende job

Som Business Analyst får du en spændende rolle på tværs af vores produkter i hele Health Divisionen, men i særdeleshed med fokus på løsninger i patologiafdelingen. Her leverer vi Patologi, Digital Patologi, Genetik, Laboratoriemedicin, Molekylærpatologi, Regionernes Bio- og Genombank samt Regionernes Patologi- og Genetikdatabank.

Med din baggrund fra Laboratorieområdet vil du i høj grad skulle konsultere og rådgive vores kunder, ligesom du bliver ansigtet udadtil på fysiske kundemøder, både opsøgende samt opfølgende. Med din viden vil du være i stand til at analysere kundebehov, for efterfølgende af levere input til en løsningsbeskrivelse.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i afdelingens strategiske arbejde. Du kender området indefra, og vil med din viden kunne bidrage med input til produktstrategi og produktudvikling, og du er i stand til at spotte eventuelle forbedringstiltag, der kan udvikle løsningen for vores kunder.Du vil i høj grad blive en integreret del af løsningerne, hvor du er med i alle facetter af opgaven, fra tilbudsskrivning til at test, fejlsøgning, support og som sparringspartner for vores kunder.


Din profil

Som Business Analyst kommer du med et indgående kendskab til arbejdet i et patologi- eller genetiklaboratorium, gerne som bioanalytiker eller lignende, hvor du har været beskæftiget i 3 år eller mere.

Vi har teamet der kan løfte det IT-mæssige i projektet, hvor du i høj grad kommer til at bidrage med din faglige viden indenfor området. Du bliver bindeleddet mellem vores kunder og teamet hvor du kommer til at fungere som sparringspartner, den lyttende og den udfordrende hos vores kunder, samtidig med, at du skal være den kommunikative og forklarende til vores udviklere. Det er naturligvis et krav, at du trives i begge roller.

Du brænder for at forene din ekspertise inden for patologi- eller genetik med din evne til at rådgive om innovative IT-løsninger, og du trives i dialogen med kunderne. Du vil indtage en central rolle som facilitator ved præsentationen af løsninger for vores kunder, og det er naturligt for dig at lede og guide processen i mål.

Du er stærk analytisk, trives med at dykke ned i problemstillinger og vil i høj grad agere som sparringspartner både overfor kunderne, men også i teamet – og rollen falder dig naturligt. Du er nysgerrig på den eksisterende løsning og ønsker at forstå hvorfor vi gør som vi gør, men du er heller ikke bange for at udfordre, hvis der er noget der undrer dig.

Vi søger dig der formår at fordybe dig i problemstillinger og arbejde selvstændigt, men i særdeleshed også dig, der trives i samarbejde med andre. Selvom der er fleksibilitet i forhold til at arbejde hjemmefra, så prioriterer vi at være på kontoret, for det er når vi er sammen, at vi opnår synergier i vores projekter. Socialt fungerer vi godt sammen, og vi prioriterer de fælles ikke-faglige arrangementer i gruppen meget højt, og det håber vi at du vil være en del af.


Derfor skal du vælge CGI

Hos CGI er vi stolte af en meget høj medarbejdertilfredshed og vi glæder os over, at vi med vores mange gode tiltag formår at fastholde dygtige og engagerede medarbejdere i virksomheden, i mange år. Vi har fokus på udviklings- og karriereplaner for den enkelte medarbejder. Gennem kontinuerlig dialog sikrer vi, at vores medarbejdere udvikler sig i deres job, med rette certificeringer og kurser, der styrker dem fagligt.


Vores tiltag indebærer også øget fokus på diversitet og et markeds-rettet fokus på at tiltrække flere kvinder IT og til CGI. Fordi vi tror på, at diversitet er med til at skabe en dynamisk arbejdsplads.

Af andre tiltag kan nævnes vores Unge-netværk og vores Social Club, hvor vi mødes til ikke-faglige arrangementer, spiller padel eller deltager i kulturelle events.

Som medarbejder hos CGI tilbyder vi dig en række forskellige goder heriblandt, 10% i pension, ekstra feriefridage, fritvalgsopsparing samt mulighed for at blive medejer af CGI, gennem vores aktieprogram – det benytter hele 97% af de danske medarbejdere sig af.

Hos CGI ved vi, at der er andet i livet end arbejde. Vi ved at privat- og fritidsliv i høj grad er med til at skabe fornyet energi. Derfor han man som medarbejder i CGI, mulighed for at arbejde med stor fleksibilitet.

Send os dit CV

Lyder det som noget for dig, men har du spørgsmål, før du er klar til at sende os dit CV og din ansøgning, så ræk endelig ud til Director Hanne Østergaard på telefon 24 96 09 21

Forudsætning for ansættelse på denne stilling er, at du kan fremvise en ren straffeattest.

Ansøgningsfrist: Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi kandidater i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Arbejdssted: Aarhus

Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt

Lignende job

VETERINÆR TIL HUSDYR INNOVATION

SEGES Innovation, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Er du dyrlæge og brænder du for at gøre en forskel for dansk griseproduktion? Er du visionær og kunne du tænke dig at være en del af et hold med specialister, der arbejder med ernæring og sundhed hos grise? Drømmer du om et job, hvor din viden og erfaring er afgørende for, at vi kan skabe de bedste resultater?Skab en...

PÆDAGOGISK LEDER SØGES TIL ENGDALSKOLEN – ALLE TIDERS FOLKESKOLE!

Aarhus Kommune, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Vil du være pædagogisk leder på en velfungerende skole i vækst, som hviler på stærke værdier og har bred opbakning blandt forældre og i lokalområdet?Om jobbet: Da skolen gennem de sidste år har haft stigende elevtilgang, søger Engdalskolen nu en pædagogisk leder til faglig ledelse og personaleledelse af lærerne på de mellemste klassetrin. Faglig og pædagogisk ledelse tæt på og i praksis...

Pædagog til Bulderbys vuggestue

Aarhus Kommune, Århus, Region Midtjylland
for 1 dag siden
Børnehuset Bulderby – lidt bedre end andre gode daginstitutioner……Børnehuset Bulderby, Jernaldervej 288, 8210 Århus V., søger pr. 1.8.2024 en uddannet pædagogVi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestuegruppe, hvor du sammen med to kollegaer har det daglige ansvar for 13 fantastiske vuggestuebørn. Vi har derudover to børnehavegrupper, så du bliver en del af et team på 12....