Risk & Resilience Specialist - Skab sikkerhed og robusthed i kritisk infrastruktur
Norlys

Er du passioneret omkring risikostyring og brænder for at skabe sikkerhed og robusthed i en digital tidsalder? Vi søger en engageret Risk & Resilience Specialist for et barselsvikariat, der får ansvaret for at udvikle og vedligeholde risikoprocesser og -værktøjer med særligt fokus på forretningskontinuitet i kritisk infrastruktur.
Vær med til at sikre drift og sikkerhed i et komplekst IT-miljø
Du bliver ansat i Team Security & Resilience i Norlys’ TechHUB. Du får altså en rolle i en kernefunktion i Danmarks største udbyder af energi- og teleservices. Vi opererer til dagligt i et komplekst IT-miljø, der er præget af en lang række fusioner og tværsektoriel kommerciel udvikling.
Du bliver den primære driver på at sikre vedligehold og fortsat udvikling af vores risikostyringsprocesser og de værktøjer vi bruger. Du skal derfor være struktureret og pragmatisk i din tilgang, da vores kerneopgave er drift af kritisk IT. Hos os er risikostyring kernen i operationel resiliens sammen, hvorfor erfaring med eller viden om forretningskontinuitet vil være en fordel.
Dine primære opgaver består af:
- Udvikling og vedligeholdelse: Ansvar for at udvikle, implementere og løbende opdatere vores risikoregister samt tilhørende risikostyringsproces.
- BIA/BCP: Du bliver den primære ressource på at videreudvikle og vedligeholde vores skabeloner og processer for gennemførsel af BIA og BCP.
- Risikovurderinger: Gennemføre og dokumentere risikovurderinger med afsæt i IT.
- Undervisning og formidling: Udarbejde og afholde kurser, workshops og træningsforløb i risikostyring for medarbejdere og ledelse.
- Tværgående samarbejde: Samarbejde med forskellige afdelinger for at integrere risikostyring i alle led af virksomheden.
- Strategisk rådgivning: Bidrage til udviklingen af strategier for forretningskontinuitet og tværsektoriel risikostyring.
Skarp analytisk sans og gode kommunikationsevner
Vi søger en dygtig og empatisk formidler, der forstår at forene og sikre fortsat forankring af risikostyring i en driftsorganisation. Din uddannelsesmæssige baggrund kan både være akademisk og/eller praktisk – det vigtigste er, at du er motiveret for at gribe opgaven an på en løsningsorienteret og samarbejdsvillig måde.
Noget af det vi leder efter er:
- Erfaring med at udvikle og implementere risikoregistre og -processer.
- Erfaring med forretningskontinuitet og tværsektoriel risikostyring er en fordel.
- Fremragende analytiske evner kombineret med en struktureret og metodisk tilgang.
- En solid forståelse for IT
- Gode kommunikations-, faciliterings- og formidlingsevner, med evnen til at oversætte komplekse risikovurderinger til letforståeligt sprog.
Da du skal arbejde med kritisk infrastruktur i både vores tele- og energiforretning, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos FE og PET, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
En central rolle i Team Security & Resilience
Hos Norlys får du en arbejdsgiver med landsdækkende kontorer, gode personaleforhold og ubegrænsede barnets sygedage. Vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge virksomhedens risikostyringsstrategi og bidrage til en sikker og stabil drift af kritisk IT. Du vil blive en central del af et tværfagligt team, der værdsætter både faglighed og samarbejde, og hvor vi hjælper hinanden.
Vil du være med?
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og træde ind som barselsvikar på en nøglepost i vores risikostyringsarbejde? Send din ansøgning og CV til os via linket. Vi holder samtaler løbende og tager jobannoncen ned når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Katrine Kryger på telefon 25 43 68 05.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til at styrke vores risikostyringsindsats!
Se flere job i Århus, Region Midtjylland