Maskinmesterpraktikant

Advansor


Dato: for 9 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Praktik

Maskinmesterpraktikant til produktionsvirksomhed


Advansor søger en maskinmesterpraktikant, som ønsker at blive en del af et internationalt team, drevet af at levere de bedste kundeløsninger.


Din rolle

Du vil blive en del af et team med et godt samarbejde og vil samtidig også komme til at arbejde med kollegaer på tværs af produktionen, da I sammen er med til at sikre den høje kvalitet af vores produkter.


Arbejdsopgaver inkluderer

Som maskinmesterpraktikant hos Advansor kommer du igennem et 9-måneders forløb. Før dit praktikophold udarbejdes en plan, der sikrer, at du stifter bekendtskab med forskellige arbejdsopgaver i produktionen. Der er ikke en forventning om, at du er verdensmester inden for fagene, men at du har lysten og et drive til at lære.


Du kommer til at prøve kræfter med følgende:

  • Mekanisk montage, hvor du læser 3D tegninger, monterer komponenter og laver fittings på anlæggene.
  • Pre-assembly, hvor du får mulighed for at arbejde med hydrogenlodning.
  • Kvalitetskontrol, hvor du lærer at aflæse PI-diagrammer og at lave systematisk kontrol af anlæg for fejl og mangler.
  • Tryktest, hvor du lærer om tryksætning af anlæggene, CE-godkendelser og at bringe din viden om PI-diagrammer i spil.
  • El-montage, hvor du trækker kabler og lærer at følge virksomhedens angivne standarder.
  • Eltavler, hvor du bygger industrieltavler og lærer at følge el-diagrammer.
  • El-test, hvor du lærer at teste de forskellige komponenter på anlæggene, samt fejlsøgning af installationerne.
  • Final-prep, hvor du klargør anlæggene til afsendelse.
  • Et projekt, du selv er med til at forme, og som bygger på hvad du har lært i din tid hos Advansor.


Udover dette får du selv mulighed for at præge dit forløb alt efter dit eget interesseområde.


Hvem er du?

Du er i gang med maskinmesteruddannelsen og søger en praktikplads, hvor du kan prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver i en produktion.


Du er nysgerrig og ambitiøs og er klar på at tage ansvar for dine opgaver og egen læring i tæt samarbejde med den øvrige produktion og ledelse. Det er derudover vigtigt, at du har lyst til at være med til at sikre den høje kvalitet af vores produkter.

Du kan arbejde sammen med internationale, såvel som danske, kollegaer. Vores koncernsprog er engelsk, og det er derfor en nødvendighed, at du kan kommunikere på engelsk.


Vi tilbyder

Som en del af Team Advansor, vil du komme til at arbejde sammen med mere end 350 dygtige kollegaer fra mere end 35 forskellige nationaliteter og tage del i vores mission: at designe og producere verdens bedste bæredygtige køle- og varmeanlæg. Du vil blive en del af en ambitiøs virksomhed, som sætter pris på et godt arbejdsmiljø, diversitet, og samarbejde.


Hos Advansor vægter vi medarbejdernes velvære og sikkerhed højt og investerer derfor gerne i nye teknologier, der kan være med til at forbedre arbejdsglæden. I november 2019 flyttede vi til en helt ny og moderne produktion i Brabrand ved Aarhus, hvor vi f.eks. har udskiftet den traditionelle loddeproces (acetylen og oxygen) med brint, som er en helt ren forbrænding, der gør, at vores medarbejdere ikke påvirkes af skadelige stoffer som ved traditionel lodning.

Som praktikant får du arbejdstøj af høj kvalitet og sikkerhedssko samt gratis adgang til en lækker og varieret kantine.


Virksomheden er placeret i Brabrand tæt på E45 med gode tilkørselsmuligheder og i gåafstand til busstoppested.


Interesseret?

Hvis du er interesseret i at blive vores maskinmesterpraktikant, skal du sende ansøgning og CV via linket. Du er velkommen til at skrive din ansøgning på enten dansk eller engelsk.


Hvis du vil vide mere om stillingen eller Advansor generelt, er du velkommen til at kontakte Production Lead, Ulrik Jensen på tlf: +45 51 88 84 04 eller e-mail: [email protected].


Bæredygtige CO2 klimaløsninger

Som markedsførende leverandør har vi designet og produceret mere end 18.000 CO2-systemer til bæredygtig kommerciel og industriel køling og opvarmning over hele verden siden 2006.

Mange forbinder CO2 med global opvarmning. Det tager vi helt cool. Bogstaveligt talt. Fordi CO2 er det mest klimavenlige kølemiddel: Det er ikke giftigt, ikke brændbart og påvirker ikke ozonlaget eller skader vores drikkevand. Derfor er vi ’cool with CO2’.

Send et CV