Piccolo/Piccoline
Psykiatrifonden

Vil du være med til at skabe en god oplevelse for alle, der træder ind ad døren hos Psykiatrifonden?
Vi søger en serviceminded kollega, der har lyst til at blive en del af hverdagen i vores reception - og på tværs af organisationen.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores fron. Her tager du imod gæster, hjælper kollegaer, svarer på telefoner og mails, og sørger for at lokalerne er klar til dagens møder og arrangementer. Det kan være alt fra at booke lokaler og bestille forplejning, til at stå for postbestilling, pakning og dagligt sørge for en lækker frokost.
Du vil også få ansvar for en række administrative opgaver og ad hoc-opgaver fra huset – for eksempel at holde styr på vores computere og telefoner. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores faste receptionist og pedel, og I hjælper hinanden med at holde huset præsentabelt og velfungerende.
Hvad tilbyder vi?
- En arbejdsplads med mening – du bliver en del af en organisation, der kæmper for bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom
- En fleksibel stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 25 timer om ugen – tilpasset mødeaktiviteter og ønsker.
- Et arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor vi har fokus på samarbejde, faglighed og tillid
- Frokostordning, frugt, kaffe og te – og kolleger, der altid giver en hånd med
Hvem er du?
- Du kan møde mange mennesker og det går nogle gange stærkt, det er derfor godt med selvstændighed og overblik, med lyst til at holde sig selv i gang og god ordenssans.
- Har du erfaring fra et job i servicebranchen, eller fra et job eller fritidsaktivitet med stor kontaktflade til andre mennesker, er det en fordel.
Lyder det som noget for dig – eller en, du kender?
Og skal du arbejde et år eller to efter endt ungdomsuddannelse?
...Så er det måske dig, der skal blive vores nye kollega
Om os
- Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for, i tide.
- Vi kæmper for større sammenhæng i psykiatrien, for tilstrækkelig kapacitet, høj kvalitet og et bedre liv med psykisk sygdom. Vi arbejder løsningsorienteret, langsigtet og vedholdende, baseret på viden og evidens. Vores indtægter kommer fra indsamlede midler, projektmidler og andre produkter.
- Vi er en organisation i vækst, og lige nu er vi cirka 60 medarbejdere og 170 frivillige rådgivere
Hvad så nu?
- Send din motiverede ansøgning og CV via knappen "Ansøg". Vi har løbende samtaler. Vi håber, du kan træde til allerede 1. august.
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Hanne Calva på [email protected]
Se flere job i København, Region Hovedstaden