Client Manager
Euronext Securities

Drømmer du om at arbejde inden for den finansielle sektor? Og vil du have et job, som kun knap 20 i hele Danmark har?
Lige nu leder vi efter en Client manager til Nordic Investor Services. Er det dig?
"Du bliver generalist i et specialiseret område. Og du skal ikke lade dig skræmme af, at det lyder niche. For her er masser af plads til, at du kan lære," siger Julie, som bliver din nye teamleder.
Nordic Investor Services - dit nye team
I skønne omgivelser, midt på Christianshavn, ligger vores danske kontor. Her bliver du en del af Nordic Investor Services, hvor teamet står klar til at tage godt imod dig.
Vores kunder er primært aktieselskaber og investeringsforeninger, men vi leverer også dele af vores services til andre typer af kunder.
Du lander i et sweet spot af dygtige kollegaer med god energi og lysten til at lære fra sig. Og udover en kultur, hvor vi taler åbent sammen, og fejl er noget, der skal være plads til, så lover vi dig, at du kommer til at grine hver dag.
"Det er selvfølgelig en seriøs forretning. Men der skal være plads til at have det sjovt. Vi quizzer fx hver dag kl. 14," fortæller Julie.
Du giver aktieselskaber gode kundeoplevelser
Du får din egen portefølje af kunder, som du understøtter end to end. Det er dig, der forhandler og indgår kontrakter, besvarer kundehenvendelser og bliver ekspert i bl.a. vores ejerbogssystem.
Og her kommer du ikke bare til at sidde foran en skærm. Du er nemlig også med til at afvikle generalforsamlinger on location forskellige steder i Danmark. De afvikles primært i foråret, hvor du også kan forvente lidt rejseaktivitet.
Derudover kommer du også til at:
- udtrække, omstrukturere og levere data, som kunderne efterspørger
- styre hele processen omkring kundernes generalforsamlinger - lige fra at svare på spørgsmål fra bestyrelsesformænd til det praktiske på dagen
- besvare fælles mail og telefon, som vi skiftes til
- hjælpe til ved månedsafslutning og fakturering, når behovet opstår.
Vi regner ikke med, at du har erfaring på lige netop det her område. Derfor skal vi også nok klæde dig grundigt på til opgaverne, ligesom du bliver sat godt ind i branchen og hele organisationen via vores eget academy.
I generalforsamlingssæsonen, er der run på. Men ekstratimer afspadserer du i de perioder, hvor der er mindre travlt. Vi hører nemlig under Finansforbundets overenskomst - og nyder godt af alle fordelene herved.
Du har mod på det finansielle - og har en projektleder gemt i dig
Vi forestiller os, at du er rimelig opdateret med den nyeste viden indenfor eks. økonomi eller projektledelse - det kan være fra din uddannelse fra CBS, RUC eller noget helt tredje. Så skal vi nok give dig den praktiske erfaring. Det vigtigste er, at du synes, at den finansielle sektor er mere end almindelig interessant, og så kan du både kommunikere med vores kunder på dansk og engelsk. Da vi er et nordisk team er det desuden en fordel hvis du taler eller forstår norsk.
Da det ligger naturligt til dig at tage ansvar og initiativ, føler kunderne sig altid trygge i dine hænder. For selvom vi har systemer, der hjælper dig med at holde styr på tingene, er du typen, der ikke kan lade være med at følge op.
Lyst til et anderledes karriereskridt?
Så send dit CV og din ansøgning via linket - gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet. Vi inviterer løbende til samtale og lukker stillingen, når vi har fundet vores kollega.
Har du spørgsmål til stillingen?
Tag endelig fat i teamleder Julie Kjærsgaard på 4358 8747 eller Head of Nordic Investor Services, Marianne Benedict på 2969 2810 (dog først fra 5. august)
Vi glæder os til at høre fra dig!
We are proud to be an equal opportunity employer. We do not discriminate against individuals on the basis of race, gender, age, citizenship, religion, sexual orientation, gender identity or expression, disability, or any other legally protected factor. We value the unique talents of all our people, who come from diverse backgrounds with different personal experiences and points of view and we are committed to providing an environment of mutual respect.
Se flere job i København, Region Hovedstaden