Account Manager

Jyllands-Posten


Dato: for 12 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Account Manager - Projektsalg - Jyllands-Posten


  • Brænder du for salg, og vil du sætte dit præg på en nyoprettet stilling?
  • Har du ambitioner om at tage din karriere til et nyt niveau?
  • Søger du en arbejdsgiver som vil give dig en attraktiv salgsuddannelse?
  • Er du klar til at få ansvar for egne projekter?


Så er her en spændende mulighed hos Danmarks førende mediehus.



Udfold dit salgsgen fra hjertet af Aarhus


Jyllands-Posten søger 2 nye kollegaer, der brænder for salg og som har lyst til at udvikle sig i jobbet. Dit nye job har kontor på havnen i Aarhus – i et superflot kontorhus med en formidabel udsigt og fantastiske faciliteter. Du bliver en del af et voksende team, som glæder sig til at tage imod dig.



Projektsalg til magasiner


Jyllands-Posten udgiver ugentligt magasiner, som er målrettet forskellige læsergrupper. Afdelingen som er ansvarlig for disse magasiner, skal udvides fra fire til seks, da Jyllands-Posten oplever en stigende interesse for disse magasiner.


Magasinerne rammer vidt forskellige målgrupper – fra bæredygtigt byggeri og seniorliv til temaer som efterskoler og meget mere. Hvert magasin har sit eget tema og redaktionelle univers, og din opgave bliver at sælge annoncer til virksomheder, der vil ramme netop den målgruppe. Det handler om at matche det rette budskab med det rette magasin – og skabe værdi for både annoncør og læser.


Du har kollegaer som vil bistå med leads og også salg til dine magasiner. Dit salg bliver understøttet af et velfungerende CRM-system. Dine kunder vil spænde fra nogle af Danmarks største virksomheder til mindre nichevirksomheder.


Du bliver ansvarlig for din egen kundeplatform, som du skal sælge medieløsninger til – både digitalt og på print, og du får det fulde ansvar for dine egne magasinprojekter.


  • Du sælger primært over telefonen, teams og sommetider fysiske møder
  • Du bliver en del af en ambitiøs salgsafdeling, hvor I støtter og hjælper hinanden
  • Du får mulighed for at udvikle dine egne idéer til nye magasiner
  • Du får løbende kompetent salgsundervisning, så du hele tiden udvikler dine færdigheder og vokser i rollen



Du har salgs-DNA


Vi forventer at du har en relevant uddannelse inden for f.eks. salg, markedsføring, kommunikation eller lign. Det kan være at du har et par års relevant salgserfaring, men vigtigst er, at du har drive og sult efter resultater og læring.


Derudover kan du sætte flueben ved følgende:

  • Du er nysgerrig, ambitiøs og klar til at tage ansvar
  • Du tænker selvstændigt og tør kaste dig ud i noget nyt
  • Du vil gerne blive en endnu bedre sælger



Du har et stort drive og er passioneret omkring det, du laver


Som person har du et positivt mindset, masser af gå-på-mod og så er du vild med at udfordre dig selv. Du besidder et stærkt drive, der gør dig i stand til at opnå resultater, skabe forbindelser til folk og bidrage til Jyllands-Postens fortsatte succes. Du har modet til at springe ud i noget, du ikke har erfaring med, og så tør du tage beslutninger og eksekvere på dem.



Hvad tilbyder Jyllands-Posten?


Du får en god fast løn, god pensions- og forsikringsordning, en attraktiv salgsuddannelse, løbende salgsundervisning, kantineordning og kontorplads i et af Aarhus bedste kontorhuse. Derudover bliver du en del af en aktiv salgsafdeling, der også har et stærkt socialt fællesskab.



Vil du med på holdet?

Vi har store forventninger til dig. Hvis ovenstående har givet dig lyst til at søge jobbet, så upload din ansøgning og dit CV via linket i stillingsannoncen.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Send et CV