Fagleder VVS, Silkeborg

ABC - Rådgivende Ingeniører


Dato: for 14 timer siden
By: Silkeborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
ABC er en ung virksomhed i rivende udvikling, hvor vi er gået fra 2 til over 175 medarbejdere på 15 år og har vundet Børsens Gazellepris for vækst otte år i træk, 2015-2023. Den udvikling mærkes ikke mindst på Installationsområdet, hvor vi nu skal bruge din hjælp.

Grundet vores unge alder, har vi store ambitioner og ikke ret meget ’sådan plejer vi at gøre’ mentalitet. Du får et uformelt arbejdsmiljø og plads til at præge både din egen og vores udvikling.

Din nye hjemmebane

Vi søger en ambitiøs fagleder, der vil spille en central rolle i vores nye installationsafdeling i Silkeborg. Du kan se frem til spændende projekter samt tæt faglig sparring og støtte fra vores etablerede installationsafdeling i Glostrup. På bare 1,5 år er afdelingen i Glostrup vokset til ca. 35 medarbejdere fordelt på to MEK-afdelinger og én El-afdeling. Her håndteres store, komplekse og installationstunge projekter inden for nybyggeri, renovering og transformation.

Du bliver vores go-to fagspecialist inden for VVS

Som fagleder er du med til at sætte den faglige retning og sikre fremdriften på VVS-installationsprojekter. Du har bl.a. ansvar for konceptgranskning og kvalitetssikring, både på dine egne og andres projekter.

Du vil ofte fungere som fagansvarlig/delprojektleder for et hold af HVAC-ingeniører og konstruktører/BIM-tegnere, og er samtidig med til at sikre de proaktive grænseflader op imod andre fag, både internt i installationer, samt med ABC’s andre afdelinger.

I din hverdag hos ABC vil du blandt andet:


  • Have ansvar for leverancer, både kvalitets- og tidsmæssigt, på diverse VVS-installationsprojekter
  • Deltage på projekteringsmøder sammen med projektledere
  • Løbende fastlægge og opdatere dine projekters forudsætninger
  • Bidrage til ABC Academy, vores interne videnscenter, ved afholdelse af faglige oplæg for installationsgruppen, samt via udarbejdelse af firmastandarder, notater, regneark o.l.
  • Være tilgængelig sparringspartner for dine kollegaer i installationsafdelingen


Præg vores udvikling og få plads til din egen

Installationsafdelingen er ung, og derfor er vores arbejdspraksisser stadig under udvikling – den udvikling får du også mulighed for at have indflydelse på. Du får gode ansættelsesforhold, der matcher kvalifikationer. Derudover har ABC enormt fokus på vores medarbejderes trivsel, udvikling og sociale sammenhold igennem vores Academy og personaleforening. Her afsættes der, hvert år betydelige beløber af til kurser og opkvalificering samt sociale tiltag såsom sommerfester, julefrokoster, fredagsbarer, fodboldhold, yogaklubber og alt muligt andet.

Struktureret og strategisk sparringspartner

Det falder dig naturligt at tage ansvar for egne projekter, og du formår at møde deadlines, også de korte, uden at det går ud over kvaliteten af dit arbejde. Selv når der er allermest travlt, prioriterer du at være til rådighed, når dine kollegaer har brug for vejledning eller sparring. Din strategiske tilgang til komplekse problemer, og evne til at tænke i tværfaglige løsninger betyder, at vi kan levere solide helhedsløsninger til vores kunder.

Du kommunikerer konstruktivt og effektivt, og trives i et åbent og uformelt miljø, hvor der aldrig er langt op til beslutningstagere, hvad end det er teamledere, afdelingsledere, direktionen e.l.

Derudover ser vi gerne, at du:


  • Har en installationsfagligt relevant uddannelse - f.eks. som installatør, ingeniør eller konstruktør
  • Har min. 5 års erfaring indenfor installationsområdet - gerne fra rådgiverbranchen
  • Har forståelse for bekendtgørelser og retningslinjer, samt indgående kendskab til byggebranchen
  • Kender relevante kontraktgrundlag ABR89, AB92, ABR18, AB18, A113
  • Har forståelse for vores kunders behov, samt god sans for det kommercielle, med fokus på indtjening og udvikling af forretningen


Interesseret?

Er du nysgerrig på rollen, så inviterer vi gerne på en uforpligtende kop kaffe. Du behøver ikke sende en fuld ansøgning; et CV eller et kort skriv er helt fint som start. Hvis du har spørgsmål til stillingen, tøv ikke med at række ud til Afdelingsleder Dan Borup Aaes Højer [email protected] eller mobil 2646 9228.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send et CV