Grafisk studentermedhjælper

Musikkens Hus


Dato: for 16 timer siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Deltid

Vil du bruge dine grafiske evner i et hus fyldt med musik og kultur?


Vi søger en kreativ studentermedhjælper med flair for motion design, der kan skabe levende og professionelle videoer til vores sociale medier.


Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores grafiker om både store og små designopgaver – fra layout af flyers og grafik til skærme til onlineannoncering og tryksager. Stillingen kræver visuel sans, teknisk kunnen og lysten til at formidle kulturoplevelser gennem grafik og video.


Du bliver en del af et dynamisk team, der varetager kommunikation og markedsføring for mange afdelinger i huset – udover Musikkens Hus koncert- og erhvervsvirksomhed også Restaurant Fauna og Aalborg Symfoniorkester.


I Musikkens Hus er vi sammen om livets musik, og vi forventer, at du bliver en vigtig medspiller i vores team. Vi forventer også, at du er struktureret og fleksibel, trives i en til tider hektisk hverdag og er en åben og udadvendt person.


Vi forventer, at du kan arbejde 1-2 dage om ugen – herunder aften- og weekend – efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til vores grafiker Sofie Skov Abildgaard på [email protected]


Vi begynder at gennemgå ansøgninger i uge 33 og indkalder løbende til samtaler – så send gerne din ansøgning snarest muligt på mail til [email protected] – skriv ”Studentermedhjælper” i emnefeltet.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Send et CV