Lead Finance Business Partner

Bankdata


Dato: for 12 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Er du klar til at spille en central rolle i styringen af økonomien for Bankdatas største forretningsområde? Som Lead Finance Business Partner får du en nøgleposition med stor synlighed i organisationen – og muligheden for at præge beslutninger i spændingsfeltet mellem økonomi, strategi og teknologi.

Din mission – skab økonomisk klarhed og følg pengene i en kompleks tech-virkelighed

Du bliver økonomisk sparringspartner for ledelsen i Capital Markets, Finance & Risk (CFR) – et forretningsområde med mere end 200 medarbejdere og væsentlig strategisk betydning for Bankdata og medlemsbankerne. Du får ansvar for controlling, budgettering, forecast og performance management i et tæt samarbejde med Senior Vice President for CFR og den øvrige ledergruppe. Med din økonomiske indsigt og evne til at navigere i komplekse datasæt, er du med til at sikre præcision, gennemsigtighed og retning i økonomistyringen.

Du bliver en del af Business Controlling – et fagligt stærkt team med 14 kolleger, hvoraf fem er Finance Business Partners, der dækker hver deres forretningsområde. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og deler viden på tværs. Dit daglige arbejde vil gennemsnitligt være 80% rettet mod CFR og 20% mod Business Controlling-teamet, hvor du bl.a. deltager i teammøder, 1:1-sparring og månedlige fysiske samlinger.

”Du bliver lokal CFO for et stort forretningsområde, der i sig selv kunne være en mellemstor tech-virksomhed. Det giver både ansvar og store muligheder for at sætte dit præg.”

– Jesper Hjorth, Director for Business Controlling

Din rolle – økonomisk rådgiver og partner til ledelsen

Du får et stort ansvar og en bred kontaktflade – både internt i Bankdata og eksternt med vores medlemsbanker. Du skal trives i en rolle med selvstændighed, ansvar og krav om både præcision og perspektiv.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Være økonomisk sparringspartner for CFR-ledelsen
  • Udarbejde og følge op på budget, forecast og it-portefølje
  • Sikre valide beslutningsgrundlag og økonomisk indsigt til ledelsen
  • Oversætte komplekse data til handling og strategiske anbefalinger
  • Sparrring og samarbejde med dine kolleger i Business Controlling


Er du vores næste økonomiske nøglespiller?

Vi forestiller os, at du har:

  • En økonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand. oecon, cand.merc.aud, HD eller lignende
  • Erfaring fra fx revisionshus, konsulentbranchen eller som controller/finance partner i en større organisation
  • Stærke kompetencer i Excel, PowerPoint (gerne med Think Cell) og Power BI
  • Gode kommunikationsevner og flair for stakeholder management
  • En grundighed og vedholdenhed, der sikrer kvalitet og fremdrift


Hvad tilbyder vi?

  • En nøgleposition tæt på topledelsen og stor strategisk indflydelse
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger i både CFR og Business Controlling
  • Gode udviklingsmuligheder både i rollen og internt i Bankdata


Interesseret?

Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Hjorth, Director for Business Controlling, på +45 7924 2315.

OBS! Vi er tilbage fra sommerferie i uge 32 og behandler herefter ansøgningerne.

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er omkring 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Send et CV