Sales Specialist
ManpowerGroup

Sales Specialist til ManpowerGroup
Er du en nysgerrig sælger? Drives du af resultater, og sætter du en ære i at nå dine budgetter? Trives du med både nysalg og kundepleje? Og kommer dine kunder igen? Så mangler vi dig hos ManpowerGroup!
Om ManpowerGroup
ManpowerGroup er en global leder inden for rekruttering og konsulentydelser med over 60 års erfaring på det danske marked. Vi opererer i ca. 75 lande og forbinder hvert år millioner af mennesker med meningsfuldt arbejde og hundredtusindvis af organisationer med dygtige talenter. Vores ekspertise spænder over både midlertidig og permanent bemanding, IT-ressourcer og talentstyring.
Der er travlt i rekrutteringsbranchen, og derfor søger vi en Sales Specialist til at blive en del af vores dygtige salgsteam, hvor du vil få en unik mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og bidrage til at udvikle forretningen.
Jobbet
Du vil få en spændende og varieret hverdag med base i Taastrup. I det daglige vil du kontakte potentielle kunder og støtte dem i at finde den helt rigtige rekrutteringsløsning. De kunder, du vil være i dialog med, vil være mange forskellige, da vi samarbejder med alle typer af virksomheder. Du vil operere med leads fra nationale og internationale kollegaer, men du skal også opsøge og skabe din egen kundeportefølje. Du vil referere til vores Head of Sales og indgå i et salgsteam bestående af 6 kollegaer inkl. dig.
Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig og lyttende og sætter en ære i at finde den bedst mulige løsning til kunden. Dette krydret med et solidt vinder-gen, som driver dig frem mod sejren hver eneste dag. Du er superskarp i effektive salgsteknikker og ser enhver ny potentiel kunde som en mulighed for, at du kan blive endnu dygtigere inden for salg og rekruttering.
Din baggrund
Du har styr på din salgs-redskabskasse og er scenevant i at holde kundemøder både på Teams og fysisk. Du har en solid og dokumenteret track record af stærke salgsresultater bag dig. Du er ikke bange for at ringe til potentielle kunder, og du tiltrækkes af arbejdet med at opbygge din egen portefølje. Du er vant til at arbejde selvstændigt mod at nå dit budget og kan demonstrere dine gode resultater for os, men har ligeledes erfaring med at arbejde i salgsteams, hvor vi løfter hinanden, kæmper for de gode resultater sammen og samarbejder på tværs.
Vi forestiller os, at du som vores ideelle kandidat har min. 5-6 års salgserfaring bag dig, har et positivt mindset og ikke mindst et kæmpe drive. Du motiveres af at arbejde i en dynamisk organisation i et højt tempo med gode kollegaer omkring dig.
Du skriver og taler både dansk og engelsk, og det er et krav, at du både har gyldigt kørekort og bil til rådighed.
Vi tilbyder
Hos ManpowerGroup Danmark er vi cirka 30 medarbejdere i hele teamet. Vi har et tæt samarbejde på tværs af virksomheden, og at vi går op i virksomhedens sociale liv og medarbejdernes trivsel. Vi tilbyder udover fleksibilitet (hybridmodel), en god lønpakke bl.a. inklusive pensionsordning, fritvalgslønkonto og sundhedsforsikring. I denne rolle vil du også have en performance-baseret bonusordning. Vi tilbyder en dejlig frokostordning samt lækker forplejning i hverdagen på kontoret.
Du vil naturligvis få kørselsgodtgørelse jf. SKATs takster, eftersom du stiller egen bil til rådighed.
Vi har et rigtig godt sammenhold, som vi håber, du har lyst til at være en del af. Vores værdier; People. Knowledge & Innovation er super vigtige for os, og de er fundamentet i alt, hvad vi gør.
Opstart: Efter aftale - gerne hurtigst muligt
Sådan søger du:
Vedhæft dit motiverede CV (dvs. dit CV med et par linjer i toppen om, hvorfor du er vores nye Sales Specialist) inkl. et link til din LinkedIn profil.
Vi indkalder til samtaler løbende og opfordrer dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Såfremt du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Sales, Søren Nowack på telefon +45 2778 0155 eller [email protected]
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold. Vi går nemlig i dén grad ind for diversitet og er stolte af vores diversitetskodeks: Vi tror på menneskeligt potentiale, og vi går ind for accept, respekt og inklusion. Vi er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe racisme og styrke mangfoldighed, lighed, inklusion og tilhørsforhold i vores virksomhed og i de samfund, hvor vi bor og arbejder. Vi ved også, fra vores omfattende erfaring på arbejdsmarkeder over hele verden, at vi skal engagere og inkludere al tilgængelig talent, såvel som tænde menneskeligt potentiale for bæredygtigt at øge velstanden rundt om i verden. Det er det rigtige at gøre, og det er, hvad vi skal gøre for at trives.
Om ManpowerGroup
ManpowerGroup er et globalt rekrutterings- og konsulentselskab med forretning i ca. 75 lande og omkring 30.000 medarbejdere.
Med en tydelig og målrettet differentiering vil ManpowerGroup tiltrække fremtidens attraktive talenter, og derigennem være i stand til at møde vore kunders stigende efterspørgsel på kompetencer og innovative, kosteffektive og fleksible bemandingsløsninger. Vores unikke ekspertise, kendskab til markedet samt vores faglige kompetence gør, at vi kender vores konsulenter og vores konsulenters behov. Dermed kan vi tilbyde vores kandidater en langsigtet karriereudvikling samt sikre det rette match mellem virksomhed og kandidat.
ManpowerGroups danske hovedkontor er placeret i Taastrup. Derudover drager vi stor fordel af at være en del af det internationale ManpowerGroup-netværk, hvorigennem vi kan tilbyde vores kunder internationale kompetencer, og vores kandidater adgang til vores internationale kundenetværk.
For os er det vigtigt at have en god arbejdsplads og vi er derfor stolte af, at vi for 16. år i træk er blevet udnævnt til en af de 100 mest etiske selskaber i verden. Derudover er vi som virksomhed aktivt engageret i FN's verdensmål.
Se flere job i Taastrup, Region Hovedstaden