Software Developer

Bankdata


Dato: for 14 timer siden
By: Silkeborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du udvikle software, der gør en forskel – og samtidig være en del af et team, hvor faglig sparring og ærlig feedback er fundamentet? Så er det måske dig vi leder efter. I Bankdatas Team Integration (ITG) søger vi nu en ny kollega, der vil være med til at bygge og vedligeholde de systemer, der binder vores platforme og forretning sammen i området Økonomi & Risiko.

Missionen: Udvikl, automatisér og sæt retning med os

I denne rolle bliver du en vigtig del af et mindre, men stærkt team med tre udviklere, en UX’er og en domænearkitekt. Sammen udvikler og vedligeholder vi API’er, backend- og frontend-komponenter og automatiserede løsninger, som understøtter forretningskritiske integrationer i området.

Du får stor indflydelse på løsninger, tech stack og arkitektur – og kommer tæt på hele udviklingsprocessen fra idé til drift. Vi arbejder efter agile metoder med 14-dages sprints, og du vil opleve et miljø præget af høj faglighed, nærhed og ægte samarbejde.

Din rolle – fra udvikling til driftssikre løsninger

Dine ansvarsområder indebærer bl.a.:

  • Udvikling og dokumentation af frontend og backend-komponenter
  • Design og vedligehold af API’er og scripts
  • Deltagelse i test og automatisering
  • Løbende forbedringer og drift af eksisterende løsninger
  • Sparring og problemløsning i teamet


Er du vores næste nysgerrige udvikler?

Du har en relevant IT-uddannelse og en stærk lyst til at arbejde i et miljø, hvor både teknisk nysgerrighed og samarbejdsevner vægtes højt. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med Java, Angular og Spring Boot
  • Har kendskab til Python og SQL
  • Er undersøgende, nysgerrig, brænder for at udvikle og lære nyt.
  • Sætter en ære i at levere veldokumenteret og robust kode
  • Trives i et team, hvor åbenhed og ærlig sparring er normen


Hvad tilbyder vi?

  • Et stærkt fællesskab, hvor du bliver set, hørt og støttet
  • Indflydelse på arkitektur og løsninger – og mulighed for at sætte retning
  • Deltagelse i tværgående netværk og faglige fællesskaber i hele Bankdata


Vil du være en del af holdet?

Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jess Bak, Senior Manager på [email protected] eller 22256141.

OBS! Grundet sommerferie må der forventes længere svartid. Vi er tilbage i uge 32, hvorefter vi evaluerer ansøgere.

Velkommen til Bankdata

Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.
Send et CV