Senior Low-code-udvikler

EWII


Dato: for 20 timer siden
By: Kolding, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Får du energi af at løse forretningsproblemer med de nyeste cloud-teknologier i en virksomhed, der arbejder på at integrere kunder og forretning digitalt? Så er dette job måske noget for dig.

Vil du være med til at løse de store udfordringer i fællesskab?

Hos os er nysgerrighed og fællesskab nøgleord. Vi løser de store udfordringer sammen, og du vil blive bindeled mellem forretningsbehov og systemfunktionalitet. Sammen med dine kolleger i Forretningssupport, vil du udvikle og implementere løsninger i Power Platformen og applikationer i Microsoft Dynamics 365. Vi arbejder på både små og store projekter i tæt samarbejde med andre udviklingsteams og slutbrugere.

Bliv en del af vores team 

Foretrækker du også forretningsnære udviklingsopgaver, hvor din indsats gør en reel forskel for dine kollegaer? Så kan du roligt fortsætte med at læse.

Vores platform er meget omfangsrig, da den spænder fra tilbud- og ordrehåndtering af vores produkter, til oprettelse, planlægning og udførsel af opgaver på vores infrastruktur i hele Trekantområdet og på Bornholm. Vi lover, at der venter dig en masse læring og udvikling de næste mange år, og du skal som Senior-udvikler være med til at sikre at udviklingen foregår på et højt fagligt niveau. Vi udvikler efter et ’low-code first princip’, men udvikler også plugins og functionapps i C# og PCF-komponenter i React.

Nogle af dine opgaver vil være at:


  • Udvikle web- og mobilapplikationer med lowcode-værktøjer og scriptsprog (f.eks. PowerFx og JavaScript)
  • Designe og definere datamodeller i Dataverse, ofte med høj kompleksitet
  • Udvikle og digitalisere både manuelle og automatiske arbejdsprocesser
  • Medvirke til udvikling af teamets metoder, teknologianvendelse og kompetencer
  • Sikre compliance gennem indgående kendskab til de faglige standarder, som teamet skal leve op til
  • Gennemføre deploy af løsninger ved hjælp af Azure DevOps pipelines 
  • ’Refine’ user stories og udvikle løsningsforslag


Vi forventer, at du har solid erfaring med flere af ovenstående opgaver, så du kan være med til at løfte det faglige niveau i vores velfungerende afdeling og være med til at sætte retningen for metodevalg og løsningsdesigns. Det er ikke kun spændende opgaver, du får. Som vores nye kollega i Forretningssupport får du også:


  • Et inspirerende arbejdsmiljø med 15 fagligt skarpe kolleger
  • Et skønt kontorfællesskab med gode kolleger, der går efter kaffen sammen og spiser en sund fællesfrokost i kantinen
  • En leder der støtter dig i din personlige udvikling
  • Mulighed for at deltage i en masse sociale arrangementer med resten af koncernen – Forretningssupport er altid stærkt repræsenteret.


Sæt et grønt fodspor sammen med os

I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. 

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje. 

Det tilbyder vi

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her. 

Vores hovedkontor ligger i Kolding, og vi har kontorer i både Aalborg og Lyngby.

Er du vores nye kollega?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand etc.  

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, så kontakt endelig Afdelingsleder, Martin Engmark, på tlf. 41 88 23 62. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Send et CV