Stærkstrømsingeniør som balancerer spændingen på danske og norske jernbaneprojekter

NIRAS


Dato: for 13 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vi vækster. Derfor søger vi stærkstrømsingeniører eller tilsvarende med erfaring indenfor stærkstrøm. Vi arbejder ud fra devisen ”lyt, lær og lever” og derfor vil vi i samarbejde med dig sørge for, at opgaverne kommer til at passe til netop dine kompetencer og dit potentiale.


Som rådgiver og designer bidrager NIRAS til opgraderingen af jernbanenettet i både Danmark og Norge. I Danmark er vi en central aktør i landets største jernbaneprojekt – Den nye bane over Vestfyn – og står også for komplekse sporombygninger ved Langå og Hillerød station, herunder føringsveje, perroner, stærkstrøm og ændringer af kørestrømsanlæg. Vi projekterer Banedanmarks Fiber Transmission Network (FTN) og BPU-løsninger i forbindelse med elektrificeringen mellem Aarhus og Aalborg. Derudover bistår vi Sund & Bælt med tidlige faseanalyser af et nyt vendespor i Kastrup og overhalingsspor ved Kalvebod.


I Norge bidrager vi til bedre mobilitet for over 1,5 millioner mennesker. Vi arbejder på omfattende spor- og stationsombygninger på Kongsvingerbanen og tre nye krydsningsspor på Bergensbanen. Mellem Ski og Kråkstad projekteres en ny dobbeltsporslinje, og ved Ski station etableres en niveaufri sporafgrening for at øge kapaciteten. Vi udfører også kapacitetsudredninger (KKT) og projektering af det nye Søsterbekk krydsningsspor som led i BaneNORs udbygning af Ofotbanen.



Om jobbet


Du er parat til at indgå i et eller flere af vores stærke projektteams. Vores jernbaneenhed består af både unge og erfarne medarbejdere, der samarbejder på tværs af fag/organisation og lande. På den måde skaber vi den bedste løsning i forhold til vore kunders behov og vi giver samtidig dig den bedste mulighed for et spændende job.


Dit ansættelsessted kan være i Allerød, Odense, Aarhus eller Kolding. Har du lyst til at rejse til Norge, kan der også blive tale om udstationering i kortere eller længere tid.

Du får en bred tværfaglig berøringsflade internt i NIRAS samt eksternt med kunder og eksterne samarbejdspartnere.



Om dig


  • Du har alt fra ét til over 10 års erfaring med stærkstrømsprojektering (og gerne) indenfor jernbane.
  • Du er teknisk velfunderet (og gerne) med erfaring fra jernbaneprojekter. Du har en ingeniørmæssig eller anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har kendskab og lyst til at arbejde med jernbane.
  • Det er et plus, hvis du også har erfaring med projektering i digitale værktøjer. Det kunne være MicroStation, AutoCAD og Novapoint.
  • I relation til stærkstrømsfaget, vil kendskab og erfaring med FEBDOK og PCSCHEMATIC Cabledim på brugerniveau, blive foretrukket. Et godt kendskab til HD 60364, DS/EN 50122 samt Banedanmarks og BaneNOR’s interne normer på området, vil være en fordel.
  • Vi forestiller os, at du kan lide at arbejde i et uhøjtideligt og uformelt miljø, hvor der er højt til loftet og ofte mange bolde i luften på samme tid.
  • Du værdsætter og vedligeholder dine relationer til kunder og kolleger.



Jernbaneafdelingen i NIRAS tilbyder dig:


  • Et spændende job i et af landets førende rådgivende ingeniørfirmaer blandt gode kolleger, der tilbyder godt kollegaskab, godt humør og god energi
  • Mange muligheder for både personlig og faglig udvikling i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer
  • Velfungerende team, som værdsætter forskellighed og som består af unge og meget erfarne medarbejdere
  • At tappe ind i et højt fagligt niveau, tværfagligt samarbejde og et sted, hvor man værdsætter gode initiativer
  • Gode ansættelsesforhold med kantine-, sundheds- og forsikringsordninger samt mange forskellige firmaklubber.


Vi lytter, vi lærer, vi leverer – er vores værdier og udgangspunktet for vores adfærd, hvor igennem vi skaber det unikke teamwork og får både tilfredse kunder og medarbejdere.



Here We Grow


Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor du vokser både personligt og professionelt? En arbejdsplads hvor dine kompetencer får lov til at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab, og hvor dine personlige præferencer og fremtidsdrømme altid tages alvorligt? I NIRAS arbejder vi for at vokse velforberedte ind i en mere bæredygtig fremtid. Derfor gør vi os umage med, at vores medarbejdere gror med os. Det gør vi gennem samarbejde, videndeling og kreative løsninger.

– Skal du vokse med?



Ring gerne og lad os tale om mulighederne


Er du blevet lidt nysgerrig, så ring og få en dialog med Forretningsdirektør Niels Phillipsen tlf.: +45 6011 4256. Du er også velkommen til at søge jobbet direkte ved at vedhæfte dit CV til os via linket her.


Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Send et CV