PIM Konsulent
Vertica

Vertikal udvikling, horisontalt hierarki
I Vertica udvikler vi e-commerce, der udvikler forretninger. Vi har efterhånden mere end 20 år på bagen, og i den tid er vi gået fra at være 3 udviklere til at være 150 verticanere på tværs af softwareudvikling, forretningsudvikling, UX, digitalt design, projektledelse m.m.
Vi arbejder sammen med nogle af Danmarks dygtigste ecommerce-virksomheder i både B2B og B2C. Det er virksomheder som Matas, Søstrene Grene, Hørkram, Molslinjen og Brødrene Dahl. Og det er vi stolte af. Vores fornemmeste opgave er, at få kundernes forretning og digitale løsninger til at gå op i en højere enhed, og det lykkes heldigvis ofte.
Til trods for den vertikale udvikling har vi en meget horisontal organisation. Her er ingen mellemledere eller chefer, der bestemmer, hvordan en opgave skal designes eller løses. Vi lader dem, som sidder med den faglige viden træffe beslutningerne. Og det kommer også til at gælde for dig!
Din nye hverdag
Som PIM-konsulent i Vertica får du en spændende og varierende hverdag, hvor du sikrer de bedste løsninger til kundens behov og deres platform. Du vil skulle have et godt teknisk fundament, og være i stand til at konfigurere, designe og implementere løsningerne, mens du samtidig trives og motiveres af de gode kundedialoger, hvor du rådgiver og hjælper kunden med at finde den bedste løsning til deres behov.
Du vil få en stor grad af ansvar og selvstændighed med plads til både sparring og faglig udvikling. Du vil komme til at arbejde på tværs af flere platforme såsom; inRiver, bluestone og Stibo Systems STEP. Du vil have stor indflydelse på din egen arbejdsgang og ansvar for at drive dine egne opgaver, mens du også i nogen tilfælde vil skulle arbejde tæt med andre kollegaer.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Afklaring og design af PIM-løsninger - herunder analyse af data- og forretningsprocesser
- Vejledning og sparring til kunderne om den optimale løsning
- Tæt samarbejde med kunder og kollegaer om de gode løsninger
- Implementering af PIM løsninger - herunder
- Rådgivning og sparring internt og med kunderne
- Evt. anvendelse af no-code/low code løsninger samt AI
Dit fundament
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignede rolle og minimum har 3 års relevant erfaring indenfor PIM. Men vigtigst af alt er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med resten af os! Udover dette har vi følgende forventninger:
- Du har lyst til at arbejde med kunder og har erfaring med PIM-løsninger
- Du har god forståelse for data, og hvordan du skal designe den optimale løsning til den specifikke kunde og den valgte platform
- Du er nysgerrig, selvkørende, struktureret og har gåpåmod
- Du har evt. en god nysgerrighed på AI og no-code/low code løsninger i samspil med PIM
Det er et plus hvis du tidligere har været konsulent.
Fik vi nævnt…
At vi ikke har nogen chefer. Her er der ingen, der bestemmer, hvordan du skal arbejde. Vi har sat beslutningerne fri, så dem der har faglighed og kompetence selv bestemmer, hvordan de løser opgaverne. Det betyder, at du og dit team får mulighed for at indrette jeres arbejde, sådan som I mener, det er bedst.
At gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt online. I personalehåndbogen kan du læse, hvilke vilkår vi - og alle vores fremtidige kolleger - arbejder under. Hvis ikke du har tid til at læse hele håndbogen igennem, så har vi fremhævet nogle af dem, vi sætter særligt pris på.
At vi tror på livslang læring: Vi går i livets skole, men af og til er der også kurser, konferencer eller uddannelser, som man kan lære af. Er der noget, du gerne vil blive klogere på, har du muligheden for at videreuddanne dig i Vertica. Vi har intet loft på uddannelsesbudgettet, så der heller ikke er loft på læringen.
At vi er hamrende sociale: Vi holder af sociale arrangementer, og vi holder mange af dem. Det kan være alt fra klatring, padeltennis, byg-dit-eget-tastatur og cocktail-kursus til familietur i Djurs Sommerland. Derudover tager vi hvert år på en firmaweekend, hvor vi har fokus på hygge, god mad og socialt samvær.
At vi er hele mennesker på arbejde: Vi tror på at der er andet i livet end arbejde og derfor er det vigtigt for os, at vi holder os inden for en 37-timers arbejdsuge, og at vi behandler hinanden med stor ordentlighed og respekt.
Kan du se dig selv som en del af Vertica?
Lyder dette som et drømmejob? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt, vi har.
Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os derfor om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme. Du er også velkommen til at kontakte Sara Stefansen, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen. Sara kan nås på telefon +45 22 15 44 06, eller på mail [email protected].
Se flere job i Århus, Region Midtjylland