Category Coordinator til Indkøb

NORMAL A/S


Dato: for 8 timer siden
By: Skanderborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Er du en dygtig koordinator med en struktureret tilgang til dine opgaver? Arbejder du allerede med indkøb i detailhandlen, og vil du videre med din karriere? Så har vi måske lige jobbet til dig!

Indkøbsafdelingen i NORMAL består af ca. 50 dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen om indkøb af varer, så vi altid kan tilbyde en helt unik kundeoplevelse i vores butikker, både herhjemme men også på vores udenlandske markeder.

I indkøbsafdelingen står vi for hele indkøbsprocessen: vi spotter trends, udvælger og indkøber de fedeste varer, får dem oprettet i systemet og sørger for, at de bliver markedsført og præsenteret på bedste vis i vores mere end 800 butikker. Som Category Coordinator bliver du en vigtig del af denne proces.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Vi har leverandører i både ind- og udland, og som Category Coordinator i NORMAL vil du have ansvaret for specifikke leverandører og blive tovholder på alt indkøb fra dem. Når varerne er købt, bliver du ansvarlig for, at de oprettes og håndteres korrekt i vores systemer, så vi sikrer en effektiv varemodtagelse og optimal fordeling til vores butikker på tværs af alle markeder. Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Sikre optimalt vareflow, både ind til vores lagre samt ud til butikkerne
  • Samarbejde med lagre og butikker i forhold til dine varer
  • Vareoprettelser inkl. igangsætning af oversættelser og mærkning, hvis nødvendigt
  • Tæt sparring med leverandører og indkøbere ift. optimering af vareflow

Du vil få reference til en Category Director, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med flere af vores indkøbere.

Om dig

Du er struktureret og detaljeorienteret, og trives med en stor grad af rutineopgaver. Du har ro og overblik, og du mestrer at holde hovedet koldt, også når der er rigtig travlt. Du trives med at have ansvar for dine egne leverandører og er ikke bange for at træffe selvstændige beslutninger, samt komme med indspil og udfordre indkøberne på deres beslutninger. Du trives i en omskiftelig og til tider travl hverdag.

Derudover er det vigtig, at du:

  • har minimum nogle års erfaring fra en lignende rolle i en indkøbsafdeling.
  • anvender Microsoft-pakken inkl. Excel som et naturligt arbejdsredskab.
  • kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder dig

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i rivende udvikling - hos os vil du opleve frihed til at bruge din faglighed på nye måder – ja, faktisk forventer vi, at du har lyst til at udfordre og bringe dig selv i spil. Vi spiller for at vinde, ikke for at undgå at tabe, og vi tror på, at de bedste idéer ofte starter med et: Hvad nu hvis? Hos os hylder vi det gode forsøg – og lærer af de fejl, vi møder på vejen.

Spørger du vores kollegaer, vil de sige, at NORMAL er noget helt særligt. For fællesskabet er stort, og det kommer altid først – bogstaveligt talt. I NORMAL jagter vi nemlig ikke individuelle mål, men vi fejrer de resultater, vi skaber sammen. Fordi vi ved, at succes bliver bedre, når vi deler den. Og så går vi for resten aldrig af vejen for en fest eller fejring. For det skal være sjovt at gå på arbejde.

Arbejdssted: Skanderborg

Da vi prioriterer samarbejde og gode relationer, arbejder vi kun i begrænset omfang hjemmefra. Til gengæld er der stor fleksibilitet omkring mødetiden.

Ansøgning og proces

Vi modtager generelt mange ansøgninger på denne type stilling, så vi anbefaler, at du gør det tydeligt i dit CV og din ansøgning, hvorfor netop du er den rigtige

Grundet sommerferien inviterer vi først udvalgte kandidater ind til en samtale medio august.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Send et CV