Kundeservicemedarbejder

NORMAL A/S


Dato: for 6 timer siden
By: Skanderborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for at yde en god service, og er du god til at bevare overblikket, når der er mange opgaver i gang samtidig? Kan du samtidig lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt? Hvis du kan svare ja til dette, så læs med her!

NORMAL har siden opstarten i 2013 været i kraftig vækst, og vi har nu mere end 900 butikker på tværs af ni markeder. Rejsen fortsætter i fuld fart, og vi søger derfor en serviceminded kollega til at styrke vores Store Support. Du vil blive en del af vores kommercielle support-team, der supporter alle vores butikker og kunder på tværs af vores markeder.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

I denne rolle kommer du til at arbejde i en slags internt kundeservice, med at supportere butikkerne via mail, når de har spørgsmål eller udfordringer omkring produkter, leveringer eller andet. Det er altafgørende, at vi yder en god service over for vores kollegaer i butikkerne, og det skal du være med til at sikre. Derudover skal du hjælpe med at besvare henvendelser fra vores kunder – på mail og SoMe.

Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Supportmail/besvarelse af henvendelser fra butikkerne
  • Svare på henvendelser fra vores kunder
  • Håndtering og kommunikation omkring tilbagetrækninger af varer
  • Diverse driftsopgaver

Om dig.

Som person er du en naturlig teamplayer, der møder kollegaer på tværs af afdelinger og niveauer i øjenhøjde. Med ro og overblik bevarer du fokus – også når tempoet er højt – og du brænder for at levere god service hver gang. Det falder dig naturligt at prioritere dine opgaver og strukturere din tid effektivt. Hos NORMAL er ”ansvar” en af vores kerneværdier, og det betyder, at man er chef for eget område. Derfor er det afgørende, at du trives med ansvar og har modet til at træffe selvstændige beslutninger i hverdagen.

Derudover er det afgørende, at du:

  • har minimum nogle års erfaring fra en lignende rolle, hvor kundeservice / support har været omdrejningspunktet.
  • brænder for at yde en god service, og griber både store og små opgaver med en can-do attitude og et smil.
  • ubesværet kan begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Hvis du ovenikøbet har erfaring med og forståelse for dagligdagen i butik, er dette en klar fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder dig:

Spørger du vores kollegaer, vil de sige, at NORMAL er noget helt særligt. For fællesskabet er stort, og det kommer altid først – bogstaveligt talt. I NORMAL jagter vi nemlig ikke individuelle mål, men vi fejrer de resultater, vi skaber sammen. Fordi vi ved, at succes bliver bedre, når vi deler den. Og så går vi for resten aldrig af vejen for en fest eller fejring. For det skal være sjovt at gå på arbejde.

Så hvis du elsker spontane idéer, skæve vinkler, hårdt arbejde og højt til loftet, har vi kun ét spørgsmål tilbage: Vil du med på holdet?

OBS: Da man i det konkrete team arbejder ud mod vores butikker, er det vigtigt, at der er bemanding i afdelingen ml. 7.30-16.30, hvorfor arbejdstiden også vil være i dette tidsrum. Der er af samme årsag begrænset mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdssted: Skanderborg

Tiltrædelse: 1. september, eller efter aftale

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så vi forventer at holde samtaler allerede i uge 29-31, så vent ikke for længe med at søge
Send et CV