Facility søger erfaren afdelingsleder til Workplace Services

Energinet


Dato: for 9 timer siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du bidrage til Energinets værdier, kultur og identitet og spille en vigtig rolle i at sikre Energinet som en attraktiv og effektiv arbejdsplads? Som afdelingsleder for et engageret team i Workplace Services bliver du en nøgleperson i at forbedre og fremtidssikre en bred vifte af Soft Service-leverancer på tværs af vores administrative lokationer. Du bliver en del af en vigtig samfundskritiks virksomhed med stor betydning for forsyningssikkerhed og Danmarks grønne omstilling.

Vi er midt i et strategisk løft af Facility-området og en transformation imod en Workplace Experience-tilgang til vores services og leverancer.

”Du kan se frem til en central og strategisk vigtig lederrolle, hvor du bidrager til at udvikle fremtidens Facility i rammen af Workplace Experience, som er en prioritet i Energinet. Du vil opleve stort ansvar og frihed til at tage beslutninger – samtidig med et tæt samarbejde på tværs af Energinet med vigtige stakeholders,” fortæller Facility Director, Frank Lund Andersen.

Du sikrer innovative og robuste Soft Service-leverancer, der sætter medarbejdere og brugere i centrum

På hovedkontoret i Fredericia bliver du en del af Facility, der består af to yderligere afdelinger.

I tæt samarbejde med forretningen, herunder særligt HR, HSE, IT og Kommunikation, udvikler og skaber vi forudsætninger for Energinets strategiske målsætninger. Vi arbejder med en Workplace Experience-tilgang til vores fælles arbejdsplads, og ny samlet vision for Energinet som arbejdsplads er under udvikling.

Du er en anerkendende og tilgængelig leder med fokus på dit teams trivsel og udvikling. Du bliver leder for et team, som består af en gruppeleder, ni interne medarbejdere samt en række eksterne partnere. Du får ansvar for Facilitys Soft Service-leverancer, udvikling af et nyt Servicedesk-koncept og disse generelle områder:

  • Sikre en tidssvarende, effektiv serviceorganisation, der kan skaleres til Energinets nuværende og fremtidige behov
  • Sikre sammenhæng mellem forretningens behov og vores service-koncept, der øger trivsel, effektivitet og udvikling blandt medarbejderne i Energinet
  • Skabe rammerne for sammenhængende service-processer, der understøtter ønsket kvalitet, værdiskabelse, skalerbarhed og effektivitet
  • Sikre drift og udvikling, der understøtter en digitaliseret og datadrevet planlægning og anvendelse


I dagligdagen er dine hovedopgaver desuden:

  • Planlægge, deltage i, gennemføre og følge op på alle leverancer, kontrakter og leverandører på Soft Service-området
  • Etablere og vedligeholde netværk med lignende roller i Energinet og energisektoren
  • Bidrage til nødvendige strategiske udviklingstiltag på Soft Service-området
  • Indgå i den samlede ledelse af hele Facility-området sammen med øvrige ledere i Facility og tage medansvar for Facilitys samlede værdiskabelse


”Du spiller en central rolle i den spændende opgave at gennemføre et strategisk løft af hele Facility-området i Energinet – med øget fokus på vores værdiskabelse og med brugerne i centrum. Det er et nyoprettet job, og du har derfor stor indflydelse på at forme din egen rolle

og dit team,” uddyber Frank.

Energinet bygger i øjeblikket et nyt koncernhovedkvarter på 26.000 m2, og du bidrager sideløbende til at udvikle koncepter, før vi tager det nye hus i brug i 2027.

Erfaring med Facility, Workplace Experience, transformation og Soft Service-leverancer i større organisation

  • Du er en erfaren leder, der har fokus på god ledelse og erfaring fra en lignende funktion
  • Du er komfortabel med distanceledelse og lederrollen i en hybrid virksomhed
  • Du har solid indsigt i Soft Service-værdiskabelse, -leverancer og -leverandører
  • Du har konstant fokus på at sætte brugeren i centrum og designe processer, der sikrer dette
  • Du har som leder erfaring med at facilitere transformationsprogrammer, hvor du skaber tryghed i omskiftelige tider
  • Du trives med tæt stakeholder management og er initiativrig og opsøgende i din rolle og inden for dit ansvarsområde
  • Du har et godt netværk indenfor Facility og stort kendskab til relevante leverandører og serviceydelser indenfor Soft Service-området


Som person har du gode samarbejds- og kommunikationsevner, som gør dig i stand til at skabe opbakning og få dit ansvarsområde tænkt ind i Facility-organisationens samlede drift og udvik-

ling. Du evner at navigere i et miljø med høje krav, mange interessenter og stor samfundsan-

svarlighed, ligesom du har en struktureret og metodisk tilgang til dokumentation og procesud-

vikling.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 14. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 19. august, hvor vi holder 1. samtale, og 25. august, hvor vi holder 2. samtale. Begge samtaler foregår i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?

Se nærmere på LinkedIn eller ring til Frank Lund Andersen på tlf. 2199 7297 (træffes ikke i perioden 17. juli – 11. august).

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV