Financial controller til Asset Management

Danske Bank


Dato: for 14 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Job Description

Er du klar til at bruge dine regnskabskompetencer inden for Asset Management og forbedre vores processer? Så er denne stilling noget for dig!

Om os

Du bliver en del af Asset Management Finance and Fee, et globalt team med kollegaer i Norge, Finland, Litauen og Danmark. Vi har ansvaret for regnskabet og fee indtægterne i Asset Management. Vi er baseret i Danske Banks nye domicil på Postgrunden i København.

Din rolle

Som Financial Controller vil du være ansvarlig for regnskabet for et af koncernens datterselskaber, hvor du skal udarbejde, kvalitetssikre og rapportere regnskabstal. Dine opgaver inkluderer:

  • Løbende bogføring og controlling
  • Udarbejdelse af afstemninger
  • Udarbejdelse af års- og månedsregnskaber
  • Optimering af regnskabsprocesser
  • Dokumentation af forretningsgange
  • Stakeholder management

Udviklingsmuligheder

Stillingen tilbyder gode udviklingsmuligheder, hvor du kan optimere regnskabsprocesser og potentielt få ansvar for en bredere opgaveportefølje.

Din profil

Vi søger dig med gode analytiske evner og flair for IT, som kan anvendes til procesoptimering. Du vil samarbejde med partnere både i Danmark og internationalt, så engelsk kommunikation er afgørende. Erfaring fra regnskabsfunktion eller revisionsfirma er en fordel. Vi forventer kendskab til bogføring fra en tidligere stilling. Relevant uddannelsesmæssig baggrund kan være Finansøkonom, HD-studerende, HA eller tilsvarende. Du er positiv, ansvarsbevidst, struktureret og en god kollega.

Teamkultur

”Det er vigtigt, du har lyst til at bidrage til teamet: vi sparrer meget med hinanden, hvilket dagligt udvikler vores kompetencer. Vi har det godt sammen, hvilket skaber en god stemning og mere effektive arbejdsgange. Det er bare sjovere at komme på arbejde med gode, dygtige kolleger!” – Marina, din kommende leder.

Interesseret?

Har du spørgsmål, kontakt Head of Asset Management Finance and Fee, Marina Brønsvig: [email protected] eller Risk & Operations Manager, Alexander Lodahl: [email protected]

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Ansøg gerne hurtigst muligt.
Send et CV