Skadebehandler til Tandskade (Vikariat)

Alka Forsikring


Dato: for 17 timer siden
By: Ballerup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Har du erfaring som klinikassistent eller med behandling af tandskader på anden vis? Og kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem tandskader og rådgivning? Så har du nu en spændende mulighed som skadebehandler i vores Tandteam, hvor du kan gøre en reel forskel for vores kunder.

Om jobbet | Et job med høj faglighed, selvstændighed og tempo

Dine primære arbejdsopgaver vil være telefonisk og skriftlig skadebehandling af vores kunders tandforsikringssager. Du vil yde service og rådgivning i forbindelse med den konkrete sag og skal kunne træffe selvstændige beslutninger om dækningsomfang på baggrund af gældende regler og betingelser – så kunden får præcis det, vedkommende har krav på.

Når du starter i Alka, vil du hurtigt opleve, at ansvar er noget, vi både hylder og tager alvorligt. Du, dine kolleger i Tandteamet og alle i Alka er med til at sikre, at vores kunder føler sig trygge, når uheldet er ude. Det ansvar er vi stolte af. Deler du vores værdier, vil du sikkert passe godt ind hos os.

Vi søger en skadebehandler til et vikariat på 10 måneder.

Om dig | Faglig stolthed og blik for både mennesker og forretning

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har en stærk faglig baggrund og trives i et miljø, hvor kvalitet, tempo og samarbejde går hånd i hånd. Du er god til at kommunikere med mennesker – både kunder og kolleger – og har blik for både detaljen og helheden.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med tandskader – fx som klinikassistent eller fra en lignende rolle
  • Kommunikerer klart og empatisk og kan formidle komplekse emner på en enkel måde
  • Tænker forretningsorienteret og kan træffe selvstændige beslutninger
  • Trives i et samarbejdende miljø og har let ved at lære nye IT-systemer

Om os | Fokus på kvalitet og fælles mål

Hos Alka bliver du en del af en kultur, der bygger på tillid, samarbejde og kontinuerlig udvikling. Du vil indgå i et team, der behandler sager på både vores tandforsikring og tandskader dækket af ulykkesforsikringen. Vi arbejder målrettet på at optimere vores processer og kvalitet – og vi er samtidig optagede af at være klar til en digital fremtid. Og vigtigst af alt: Vi er gode til mennesker!

I Tandteamet har vi fokus på at anvende og udvikle dine kompetencer, så du kan nå de mål, vi sætter sammen. Vi prioriterer løbende faglig udvikling – både inden for forsikring og kundedialog – og arbejder med specialisering på tværs af fagområder for at være på forkant med nye tendenser. Vores team er kendetegnet ved en åben og uformel tone, hvor vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål. Vi deler viden, sparrer med hinanden og motiveres af at gøre en forskel. Vores ambition er, at hver kunde skal opleve kundeservice i verdensklasse – hver gang.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kan du se dig selv i rollen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – og senest den 1. august. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og afslutter rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mia Hessellund Bang, som kan træffes telefonisk i uge 31 på telefon 41 86 28 54.

job rekvisition ID: 27560

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på ww.alka.dk
Send et CV