Supervisor
Voxmeter A/S

Hos Voxmeter leder vi efter en ny supervisor, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø. Vores interviewafdeling er landets bedste – og det er ikke tilfældigt. Det skyldes bl.a. vores erfarne supervisorer, som med blik for både kvalitet og menneskelige relationer sikrer, at vores interviewere udvikler sig og præsterer på højt niveau.
Arbejdskulturen hos Voxmeter er båret af en høj faglig stolthed og en gensidig respekt, hvor der er højt til loftet. Vi har et stærkt sammenhold, har det sjovt og så elsker vi, at der er fart på.
Her er der plads til at vokse – både fagligt og personligt.
Som supervisor får du en central rolle i driften og udviklingen af interviewafdelingen. Du bliver klædt grundigt på til at lede og motivere forskellige typer af mennesker og lærer, hvordan man skaber resultater gennem tydelig kommunikation, nærværende ledelse og datadrevet planlægning.
Vi tror på, at godt lederskab starter med forståelse og nysgerrighed. Voxmeter er kendt for at udklække nogle af de dygtigste ledere. Mange af vores tidligere supervisorer sidder i attraktive lederstillinger. I jobbet som supervisor lærer du lederhåndværket helt fra bunden. Vi har struktureret alle ledelsesdisciplinerne således, at vi løbende udvikler dig effektivt.
Du bliver en del af et team, hvor videndeling og samarbejde er i højsædet – og hvor du har rig mulighed for at udvikle dig, hvis du har ambitionerne. Du oplæres i at anvende IT-systemer til HR, planlægning og budgettering og i at analysere data. Kort og godt, alt der skal til for at blive en succesfuld leder – samtidig med, at vi tilbyder en attraktiv løn.
Som supervisor vil du bl.a. arbejde med:
- Ansættelse og oplæring af nye interviewere
- Løbende coaching- og feedbacksamtaler
- Planlægning og projektstyring
- Udvikling og optimering af interviewafdelingen
- Præsentationer og oplæg for fx skoleklasser
- Support til Voxmeters webpanel
Ansættelsesstart: hurtigst muligt
Du er nysgerrig på ledelse, god til mennesker – og ikke bange for at tage ansvar. Din baggrund kan være akademisk eller autodidakt. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, evner at skabe overblik og trives i et miljø, hvor tempo og samarbejde går hånd i hånd.
Du kommer til at indgå i et tæt fællesskab med vores øvrige supervisorer og afdelingschef – og du får sparring fra ledelsen undervejs.
Supervisorstillingen er normeret til 15-20 timer om ugen. Arbejdet udfolder sig i tidsrummet 8:00 til 22:00 i hverdagene og 11:00 til 19:00 i weekenden. Supervisor-temaet planlægger selv fordelingen af vagter.
Din løn forhandles efter kvalifikationer.
Tiltrædelse start august
Søg jobbet via https://voxmeter.dk/job/studiejob-til-dig-der-har-lederambitioner/
Se flere job i København, Region Hovedstaden