Frontend-udvikler med speciale i React og TypeScript søges til NRGi Systems
NRGi

Vil du være med til at skabe løsninger, der driver den grønne omstilling fremad? Ønsker du at tage del i udviklingen af innovative digitale løsninger ved hjælp af moderne frontend-teknologier?
Så læs videre – vi har brug for dig!
Hvad laver vi hos NRGi Systems?
Vi udvikler digitale produkter, der understøtter energimærkning, energioptimering og klimarenovering af bygninger. Vores løsninger bruges dagligt af alt fra energikonsulenter til boligforeninger og private boligejere
Vi er en del af NRGi-koncernen – ejet af elforbrugerne i Aarhus – og vores kundekreds spænder bredt: fra ejendomsmæglerkæder og forsikringsselskaber til store ejendomsejere og danske boligejere.
Vi står blandt andet bag.
- Energy10 – Danmarks førende webapplikation til udarbejdelse af energimærker
- Energy Projects – en løsning til ejendomsejere med store porteføljer, som giver overblik over energiforbrug, besparelsespotentialer og renoveringsprojekter
- Energiberegnere – simple værktøjer, som hjælper boligejere med at identificere energiforbedringer og potentielle besparelser, også uden et energimærke
Om jobbet
Du bliver en del af vores frontend-hold, som i dag består af to erfarne udviklere og en product manager og produktdesigner. Sammen arbejder I på tværs af hele vores produktportefølje og er ansvarlige for at sikre konsistens, høj brugervenlighed og moderne løsninger i alle vores produkter.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Videreudvikling og optimering af brugerfladen i Energy10 og Energy Projects
- Bidrage til vores komponentbibliotek og UI-standarder baseret på MUI
- Udvikling af nye features og interfaces i tæt samarbejde med produktdesigner og backend-udviklere
- Kvalitetssikring gennem review, tests og best practice
- Du får medindflydelse på tekniske beslutninger og løsninger – og mulighed for at præge produkterne
Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren og engageret frontend-udvikler, som har arbejdet med frontend-udvikling i mindst tre år. Du har solid erfaring med React og TypeScript og formår at omsætte komplekse krav til intuitive og brugervenlige løsninger.
Du arbejder struktureret og har både evne til detaljen og overblik over det samlede brugerflow. Samtidig trives du i et tæt samarbejde med kolleger, men har også evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.
Dit kommende team
Du bliver en del af et team på 16 kolleger, fordelt på tre produkthold samt ledelse, salg og support. Vi har en god blanding af alder, køn og kompetencer – og det skaber en stærk faglig kultur og et godt socialt fællesskab. Der er højt til loftet, korte beslutningsveje og stor frihed til at påvirke din egen hverdag.
Vi tilbyder
• Et meningsfuldt job, hvor du bidrager til den grønne omstilling gennem teknologi
• En arbejdsplads med fokus på fleksibilitet, trivsel og faglig udvikling
• Mulighed for hybridarbejde og fleksible arbejdstider
• Sundhedsforsikring og attraktiv pensionsordning
• Adgang til medarbejdergoder som medarbejder-el og rabat på ladeboks til elbil
• Gode kolleger, fredagsmorgenmad og sociale arrangementer som fx NRGi Festival, fredagsbarer mv.
Er du interesseret?
Lyder det som noget for dig? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Product Manager Christian Brandt på [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig!
Se flere job i Århus, Region Midtjylland