HSE-medarbejder

DS Stålkonstruktion A/S


Dato: for 12 timer siden
By: Hobro, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du stå i spidsen for HSE på de mest komplekse og skræddersyede stålkonstruktionsprojekter og samtidig blive en del af en fagligt stærk organisation med korte beslutningsveje og stor frihed?


Bliv en del af afdelingen for specialkonstruktioner

På vegne af DS Stålkonstruktion søger vi en HSE-medarbejder til afdelingen for specialkonstruktioner. Du bliver en del af det team, der tager over, når standardløsningerne ikke længere slår til. Projekterne er unikke og indeholder oftest hverken skabeloner eller manualer. Kompleksitet kan komme fra design, kundekrav eller produktionshensyn – eller gennemsyre hele projektforløbet fra start til slut.


Du overtager ansvaret for HSE fra afdelingens projektledere, som derfor vil være tætte sparringspartnere i det daglige.


En ansvarsfuld rolle med bred berøringsflade og faglig formidling

I stillingen bliver du ansvarlig for at gennemgå, analysere og oversætte udbudsmateriale i henhold til HSE-krav og formidle kravene videre til byggepladser, montageafdeling, projektafdeling og QHSE-afdeling samt sparre med og rådgive projektledere og kolleger i QHSE-afdelingen.


Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udarbejde HSE-planer, RAMSer (Risk Assessment and Method Statement) og APVer (Arbejdspladsvurderinger) og vurdere behovet for PPE (Personal Protection Equipment).
  • Regelmæssig kontakt og support til montageformænd og sitemanagers på pladserne og herigennem formidle sikkerhedstiltag og føre tilsyn på byggepladsen i henhold til HSE.
  • Deltagelse i udvalgte sikkerhedsmøder.
  • Registrere og rapportere afvigelser fra byggepladserne.
  • Granskning af tilbudsmateriale med fokus på HSE.


Dit hovedfokus er HSE, men du vil også skulle løse opgaver vedrørende samling og håndtering af dokumenter indenfor fx kvalitet. Andre opgaver vil være håndtering af indregistreringer til byggepladser ift. bemanding etc.


Byggepladserne er fordelt over hele Skandinavien og jobbet vil indebære perioder med rejseaktivitet. Du vil dog tilbringe størstedelen af din tid på kontoret i Hobro.


Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, byggetekniker eller produktionsteknolog eller har kendskab til byggebranchen som f.eks. byggeleder eller arbejdsmiljøkoordinator. Du er flydende i dansk og engelsk i tale såvel som på skrift.


Ønskede personlige egenskaber:

  • Det falder dig naturligt at være opsøgende, initiativtagende og proaktiv, særligt når det kommer til implementering af HSE-krav.
  • Du motiveres af udfordringer, hvor du kan bringe din faglighed og erfaring i spil, og nyder at involvere dig i nye projekter.
  • Du har et naturligt overblik og en struktureret arbejdsmetode – du motiveres af muligheden for at opbygge og udvikle struktur og nye tiltag, der løfter kvaliteten af dit såvel som andres arbejde.
  • Du trives med både administrative og praktiske opgaver og får energi af at interagere med alt fra kollegaer, montører på byggepladsen og projektmedarbejdere på kontoret til kunder og samarbejdspartnere som bygherrer og rådgivere.


Det kan du se frem til

Som en del af afdelingen for specialkonstruktioner kan du se frem til at arbejde med spændende projekter i en afdeling præget af høj energi, innovation og samarbejde.


Du vil opleve stor støtte fra dine kollegaer samt opbakning og hjælp fra en engageret montage- og QHSE-afdeling, som vil sikre dig en grundig og struktureret onboarding.


Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du få frihed til at forme dit eget job med mulighed for udvikling og læring i en varierende og fleksibel arbejdsdag.

Send et CV