SoMe Koordinator - Normal Danmark

NORMAL A/S


Dato: for 13 timer siden
By: Skanderborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Elsker du sociale medier, content creation og at holde styr på alt det, der får et SoMe-maskineri til at køre snorlige? Så er det måske dig, vi mangler på vores danske Social Media team!

Hos NORMAL elsker vi at gøre tingene selv – og helst på vores helt egen, skæve måde. Vores vækstrejse fortsætter, og derfor leder vi nu efter en Social Media Koordinator (en nyoprettet stilling), der både har flair for det kreative og styr på struktur og planlægning, og som kan hjælpe os med at skabe indhold, der føles ægte, sjovt og helt normalt. Du skal kunne navigere i forskellene mellem de sociale platforme (TikTok, Instagram og Facebook) og være omstillingsparat, når det gælder trends og tendenser på sociale medier. Du skal være lidt af en blæksprutte, men helst en med et godt øje for æstetik, trends og NORMALs tone-of-voice: ærlig, humoristisk og helt nede på jorden.

Hvad går jobbet ud på?

Som vores nye SoMe koordinator kommer du til at fokusere på SoMe til Danmark. Da stillingen er nyoprettet, er alt ikke skåret i pap, og opgaverne vil helt sikkert udvikle sig over tid. Vi lover dog, at ikke to dage bliver ens, og det kræver derfor en agil tilgang for at trives og få succes i rollen.

Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Være med til at udvikle og producere content til Instagram, TikTok og Facebook
  • Filme og skyde content i vores butikker med medarbejdere
  • Redigere video og tilføje underetekster i bl.a. Capcut
  • Planlægge og publicere indhold i Meta Business Suite og TikTok Creator Studio
  • Holde styr på contentkalendere, deadlines og publicering i Meta Business Suite & TikTok Creator studio
  • Community management og interaktion med følgere
  • Captions i NORMAL’s stil og tone
  • Idégenering af nyt og spændende indhold sammen med SoMe-teamet
  • Kommunikation og sparring med kollegaer på tværs af vores 9 markeder
  • Være med til at analysere, hvad der virker – og hvad vi skal justere
  • Samarbejde og support med andre markeder

Hvem er du?

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi bygger rumraketten, mens vi flyver. Det går med andre ord rigtig stærkt, og du skal derfor være klar på forandring, være nysgerrig og parat til at gribe de muligheder, der opstår, samt have mod på at lære i et miljø, hvor ansvar og muligheder kommer hurtigt.

Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med sociale medier – både strategisk og hands-on
  • er god til at planlægge og prioritere samt arbejde under omskiftelige forhold
  • har flair for video og billedredigering (fx i CapCut, Canva, Adobe)
  • forstår målgruppen – og taler flydende “Instagram” og “TikTok”
  • er kreativ, selvkørende og ikke bange for at springe foran kameraet

Hvem er vi?

Du bliver en del af et mindre SoMe team i vores ambitiøse og nysgerrige marketingteam, der sammen udvikler koncepter og indhold på tværs af alle vores markeder.

Hos os er der plads til at eksperimentere, stille (dumme) spørgsmål og sætte dit eget præg på arbejdet.

Kulturen i NORMAL er uhøjtidelig, og vi møder hinanden i øjenhøjde med det fælles mål at opnå succes og resultater – samtidig med at vi har det rigtig sjovt og til tider løber stærkt. Vi tilbyder løbende sjove og spændende sociale aktiviteter, og derudover har vi en af Danmarks bedste kantiner, hvor vi hver dag kommer hinanden ved på tværs af afdelinger.

Kontakt og ansøgning

Er du klar til at blive en del af vores SoMe legeplads? Så send os dit CV samt en ansøgning, hvor du fortæller om din erfaring, og hvorfor du er det perfekte match til denne rolle. Vi vil især gerne høre om konkrete projekter eller kampagner, du har arbejdet på.

Vi afholder løbende samtaler (forventeligt i juli og august) og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send et CV