G4S søger administrativ koordinator med flair for tal og regnskab til vagtdivisionen.

G4S


Dato: for 12 timer siden
By: Albertslund, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Om jobbet

Til en spændende og selvstændig stilling søger vi snarest muligt en ny koordinator til at varetage administrative og regnskabsmæssige opgaver i vagtdivisionen på vores hovedkontor i Albertslund.

Stillingen indgår som en del af et tæt lille team, bestående af to driftskoordinatorer og en controller-assistent og er en alsidig stilling, med god mulighed for selv at strukturere dine opgaver.

Du får i stillingen en bred intern kontaktflade, og det er derfor afgørende, at du er klar i din kommunikation til en bred skare af kollegaer og til enhver tid yder en er imødekommende og venlig service.

Personprofil

Den ideelle kandidat har et veludviklet ”koordineringsgen” og formår i kraft af stærke administrative kompetencer at skabe overblik og struktur i en travl hverdag.

Du leverer høj kvalitet i dit arbejde, hvor daglige rutiner og specielle opgaver får delt opmærksomhed. Du sætter en ære i, at dit arbejde er i orden, og du indgår ubesværet i et team, med delte opgaver på tværs.

Helt afgørende for din succes i jobbet er at du grundlæggende er selvstartende og nysgerrig - erfaring med lign. opgaver vil være en fordel.

Ansvarsområder

  • Udarbejdelse af regnskabsbilag og assistance ved månedsluk.
  • Kontrol og kontering af afdelingens fakturaer
  • Administration af afdelingens materiel, herunder uniformering, drivmiddel-administration, telefoni mm
  • Ad hoc opgaver og små projekter.


Faglige kompetencer

Du har optimalt set en kontor- eller regnskabsuddannelse eller tilsvarende relevant erhvervserfaring. Du taler og skriver flydende dansk, ligesom du er velbevandret i tal og regneark. SAP på brugerniveau vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Et afvekslende og selvstændigt job, hvor du samarbejder med kompetente og engagerede kolleger i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens. Løn i henhold til HK-overenskomst, samt pensionsordning.

Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S Security Services A/S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed.

Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Prikulovic på telefon: 30 53 33 30

Rekrutteringsprocessen og frister: Ansøgninger vurderes - og indkaldelse til samtale sker løbende - så sæt handling bag tankerne, og skynd dig at sende os din ansøgning. Stillingen tages ned, når vi har fundet vores nye kollega.

Bemærk at der i vores rekrutteringsproces kan anvendes test til vurdering af det videre forløb.

Tiltrædelse: 1. september eller snarest muligt herefter efter aftale

Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Send et CV