Key Account Manager
HumanTrust A/S

HumanTrust søger for Elfac A/S
Kan du optimere salgsprocesser og åbne for nye markeder? Og vil du bringe din gode tekniske forståelse i spil hos en udviklings- og vækstorienteret virksomhed? Så læs mere om stillingen som Key Account Manager hos Elfac A/S her!
Skræddersyede og kvalitetssikrede kabel- og ledningssæt
Elfac A/S er specialiseret i produktion af kundetilpassede kabel- og ledningssæt til nogle af de mest krævende brancher – herunder forsvar, medicoteknik, vindenergi og transport. Her kombineres teknisk ekspertise med en stærk forståelse for kundernes behov og der leveres løsninger, hvor kvalitet, sporbarhed og dokumentation er i højsædet.
Nu søger virksomheden en Key Account Manager, som kan være med til at drive salget til det næste niveau. Hvis det er dig, bliver du en del af et stærkt salgsteam og kan blandt andet se frem til at:
- Videreudvikle salgsindsatsen – nationalt og internationalt
- Besøge nye og eksisterende kunder og sikre den gode kunderelation
- Lave opsøgende projektsalg herunder opfølgning på møderne
- Udvikle og implementere salgsstrategier og vækstinitiativer
- Bidrage til systemopbyggelsen af hele salgsmotoren ift. CRM-system
- Identificere nye markeder, kundesegmenter og vækstpotentialer
- Etablere og vedligeholde stærke relationer til nøglekunder og partnere
- Deltage i strategiske kundemøder, forhandlinger og kontraktindgåelse
- Sikre effektiv pipeline- og forecaststyring
- Koordinere med marketing, produktion og teknik for at sikre helhedsorienterede kundeløsninger
- Overvåge markeds- og konkurrentudvikling samt implementere forbedringer i salgsarbejdet
Du får arbejdsplads i Silkeborg med reference til adm. direktør, Lars Hartvig Andersen, hvis ledelsesstil er respektfuld og inddragende.
Solid teknisk sælger med IT-flair
Vi søger dig, som brænder for salg og har en god teknisk forståelse. Denne kombination gør dig stærk i salg af komponenter, og du kan både tage initiativ og lukke aftaler. Din arbejdsstil er selvstændig og struktureret med en datadrevet tilgang til salgsstyringen.
Du kommer med et godt kendskab til processer i industrien, forsyningssektoren eller grøn energi. Herfra er du vant til at arbejde med strategisk salg og kontraktforhandling. Derudover får du brug for gode kompetencer inden for IT – og særligt vigtig er din erfaring med CRM-implementering.
Da Elfac arbejder internationalt, er det desuden en fordel, hvis du har erfaring med eksport til nærmarkeder som Skandinavien og Tyskland. Du skal forvente, at der vil være omkring 35-40 rejsedage om året.
Tillid, frihed og motivation
Elfac blev grundlagt i 1987 og beskæftiger i dag 95 medarbejdere. Kulturen er præget af tillid til hinanden, frihed til at træffe beslutninger og viljen til at gøre sig umage. Virksomheden sætter pris på konstant udvikling og har derfor etableret deres eget Elfac Academy til at uddanne internt.
Elfac har den ene målsætning at give kunderne den helt rigtige løsning, uanset om det gælder rådgivning, design, prototyper eller produktion. Derfor har de udviklet og løbende raffineret deres helt egne arbejdsmetoder med netop dette mål for øje. Overskriften er ’Define, Design, Deliver’. Kendetegnende for processen er, at alle medarbejdere kender og bruger metoden, men samtidig har størst mulig beslutningskompetence på eget område.
Lyder det som din næste arbejdsplads, så glæder vi os til at høre fra dig!
Se flere job i Silkeborg, Region Midtjylland