P&C Manager, Retail

Sostrene Grene


Dato: for 15 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid


P&C Manager, Retail

Location:

Aarhus, DK, 8000

Category: People & Culture

Job Type: Headquarter

Kan du skabe retning, struktur og stærke relationer? Har du bred HR-erfaring med hele medarbejderrejsen i en retailkontekst? Og er det naturligt for dig at måle, om dine indsatser skaber den ønskede værdi for forretningen? Hvis ja, så er du måske den rette til rollen som People & Culture Retail Manager.

Et styrket HR-fokus i retail

Dette er en nøgleposition, der skal understøtte vores performance i vores butikker. Vi tror på, at et øget fokus på HR i retail bidrager til dygtigere og mere motiverede medarbejdere samt stærkere ledelse.

Vi har allerede et kompetent hold af Business Partnere, som arbejder med træning og udvikling både i Danmark og internationalt. Derudover har vi dygtige Søstre, der arbejder med HR-administration og operations tæt på butikkerne. Nu mangler vi en leder, der kan samle trådene og være med til at skabe det rette setup for, hvordan vi driver og udvikler HR i vores butikker.

En ny rolle, der skal formes

Du træder ind i en nyoprettet rolle, som udvikles i takt med, at vi overtager ejerskabet af flere butikker og dermed også får det fulde ansvar for de tilhørende HR-opgaver. Du får mulighed for at præge, hvordan vi bedst muligt understøtter både medarbejdere og forretning – særligt på operationssiden. Målet er at kombinere fordelene ved at være en international virksomhed med agilitet og innovation.

Internationalt samarbejde

Du refererer til vores Head of P&C og arbejder tæt sammen med både vores Chief of Retail og Head of Retail. Du skal videreudvikle det internationale HR-samarbejde i retail, som vores Business Partnere allerede har opbygget, og samtidig koble operationsleddet på. Målet er en helstøbt, smidig og forretningsorienteret HR-funktion i vores mange butikker.

Du skal være med til at udvikle best practices, politikker og værktøjer – og sikre, at vores kultur og værdier lever stærkt i retailleddet og på tværs af markeder. Samtidig skal du understøtte høj performance.

Frem for alt skal du være en kulturbærer, der udstråler vores værdier og Søsterånd i alt, hvad du gør.

Du bliver en del af et ambitiøst People & Culture-team

Du bliver en del af et voksende P&C-team med høje ambitioner og mange nye initiativer. Du får en lederkollega i P&C Operations og arbejder tæt sammen med Søstre i både Development og Operations.

Dit team består af fire Business Partnere og aktuelt fire HR-medarbejdere med administrative opgaver – to af dem arbejder fysisk i Danmark.

Din profil

For at få succes i rollen forventer vi, at du har:

  • Solid erfaring med HR-operations i en retailkontekst, eller en tilsvarende branche, og evnen til at rådgive butikspartnere og -ledere.
  • Erfaring med en bred vifte af HR-discipliner, herunder træning, MUS, trivselsmålinger og rekruttering – ideelt fra butiksmiljøer.
  • En naturlig evne til at opbygge relationer, kombineret med forretningsforståelse og en proaktiv, pragmatisk tilgang til HR-support.
  • Fremragende kommunikationsevner og evnen til at agere som sparringspartner, rådgiver og coach – både på dansk og engelsk.
  • Evnen til at arbejde både operationelt og strategisk og bidrage til udviklingen af en international HR-strategi.

Hvorfor vælge os?

Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der skaber trivsel i hverdagen.

Fællesskab er en vigtig del af vores kultur. Vi værner om det kollegiale sammenhold, både i de enkelte teams og på tværs af lande og funktioner. Vores aktive personaleforening arrangerer alt fra fredagsbarer og foredrag til sportsaktiviteter.

Vores moderne, lyse lokaler midt i Aarhus byder på friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtigt, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde.

Om Søstrene Grenes ånd

Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.

Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.

Praktisk information

Arbejdssted: Primært på hovedkontoret, Åboulevarden 21, Aarhus. Der må forventes månedlige rejsedage til butikker og medarbejdere i udlandet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler efter sommerferien.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Stillingen: Fuldtid

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of People and Culture, Katrine Thorup Mortensen, på mail: [email protected] frem til d. 9 juli og igen efter d. 4 august grundet sommerferie.
Send et CV