Landbrugsrådgiver til Landbrugscenter Syd, Kolding

Danske Bank


Dato: for 18 timer siden
By: Kolding, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Job Description

Er du klar til at tage din karriere til nye højder i en spændende rolle, i en spændende virksomhed med muligheder, hvor du får ansvaret for at udbygge og vedligeholde en portefølje af landbrugskunder? Så læs endeligt videre.

Vi søger en erfaren rådgiver med gå-på-mod og lys i øjnene, der kan sikre, at vores kunder får de bedste finansielle løsninger og en god løbende strategisk sparring til deres daglige drift.

Som rådgiver hos os vil du sammen med dine kollegaer spille en afgørende rolle i at styrke vores position i det sydlige Danmark, som den foretrukne samarbejdspartner inden for landbrugssektoren. Du vil få god mulighed for at udfolde dine evner inden for alle aspekter omkring landbrugserhvervet herunder opsøge nye kunder, pleje gode kunderelationer, netværke og derved skabe de bedste løsninger for kunden og banken. En god løsning har mindst 2 vindere.

Førsteklasses kundeoplevelser

Dit arbejde vil fokusere på at levere førsteklasses kundeoplevelser, sætte hele banken i spil og hjælpe kunderne med at navigere trygt i deres finansielle landskab.

Du bliver desuden en del af et stærkt team på tværs af landet, hvorfra vores landbrugskunder håndteres fra flere specialiserede enheder. Dette giver dig adgang til et omfattende netværk af erfarne kolleger og specialister, med hvilke du kan deltage i vidensdeling og samarbejde omkring en vigtig branche i konstant udvikling.

Vi leder efter en person med gode kreditmæssige evner og en finansiel baggrund. Erfaring med landbruget er en klar fordel, men ikke et krav. Vi værdsætter en struktureret effektiv tilgang, hvor succes ikke måles i arbejdstimer, men i de resultater, du opnår og den værdi, du skaber for vores kunder.

Interesseret?

Vægter du et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på det hele menneske - så tøv ikke med at søge. Vi vil afholde samtaler løbende.

Uddybende spørgsmål kan stilles til Pernille Stenstrup Christiansen tlf. 24751564.
Send et CV