PA til vores Chief Financial Officer

Copenhagen Airports A/S


Dato: for 22 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
I Finance, Investment & Projects (FIP) bistår vi med support internt til alle dele af Nordens største lufthavn og eksternt til vores forskellige stakeholders. I spidsen af FIP står Chief Financial Officer Rasmus Lund, og som hans PA er du en central støtte i en forretningskritisk rolle tæt på både finansielle og investeringsmæssige beslutninger.

Om at være PA for vores Chief Financial Officer (CFO)

I jobbet agerer du højre hånd for CFO Rasmus Lund, der leder samtlige finansielle aktiviteter i Københavns Lufthavne (CPH). Din hverdag byder på mange og forskelligartede opgaver, som vi klæder dig på til med en bred viden om lufthavnen, så du kan supportere effektivt på en bred vifte af opgaver, såsom koordinering, planlægning, support, stakeholder management samt kommunikation i både skrift og tale.

Vi ser frem til, at du bidrager med:

  • Koordinering af kalender, e-mails og telefonhenvendelser
  • Planlægning og opfølgning af ledergruppemøder, inklusiv actionlog
  • Koordinering af møder/off-sites
  • Koordinering med myndigheder og diverse samarbejdspartnere.
  • Support for bestyrelsen, formandskabet samt revisions- og risikokomitéen
    • Indkaldelse af bestyrelses- og komitémøder
    • Koordinering og udsendelse af bestyrelses- og komitémateriale og dermed sikre at pre-read bliver afleveret og uploaded inden deadline
    • Løbende opdatering af årshjul for bestyrelse og komitéer.
I din hverdag samarbejder du med store dele af forretningen samt eksterne samarbejdspartnere og de resterende PA’er til direktionen.

Om hvordan du lykkes i jobbet

Som PA er du proaktiv i din støtte til både bestyrelse og ledergruppe, som ser dig som deres naturlige go-to person, når der skal skabes overblik og koordineres. Du trives i en rolle, hvor dit servicegen og din energi gør dig til en positiv og engageret teamspiller, der selvstændigt håndterer mange forskelligartede opgaver med overblik og sikkerhed.

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du bliver fortrolig med Rasmus og forstår, hvad der er vigtigt for at få hverdagen til at fungere. Du bliver en værdsat kollega, fordi du er teamorienteret, hjælpsom og kommunikerer klart og præcist.

På den længere bane lykkes du når, du formår at navigere i en omskiftelig hverdag, fastholde fremdrift og sikrer, at dine opgaver afsluttes til tiden og er af høj kvalitet. Du lykkes også, når præsentationsmaterialet til bestyrelsen er professionelt, og du proaktivt inddrager relevante interessenter til indsamling af information.

Følgende er en forudsætning for, at du lykkes godt i rollen:

  • Min. 5 års erfaring som PA i større virksomhed.
  • Dansk og engelsk, i skrift og tale, på forhandlingsniveau
  • Stærke samarbejdsevner og en pragmatisk tilgang til nye opgaver
  • En holdspiller, der formår at navigere ubesværet mellem formelle strukturer og uformelle samarbejdsrelationer.
  • Evne til at balancere detaljefokus med rettidig levering
  • Superbruger i Office365, særligt i PowerPoint, Teams, Word og Excel. Kendskab til Boardworks er en fordel.

Om afdelingen

Udover at være tilknyttet FIP bliver du også en del af PA-teamet, som udgør 4 PA’ere på direktionsgangen, der tilsammen supporter den øverste ledergruppe i Københavns Lufthavne. Tonen er uformel, humørfyldt, og der sparres om opgaverne imellem PA’erne. Vi er åbne, ærlige og har hinandens ryg. Der er mange og forskellige interesser i PA-teamet og vi glæder os til at møde dig og høre om dine.

Om Rasmus, din nye leder

Jeg er i godt humør, har et højt drive og lægger stor vægt på gode relationer med mine medarbejdere og kolleger. Det oplever du ved, at jeg altid er åben for feedback og ideer. Som person er jeg stærkt engageret i at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø.

Jeg stiller store krav til mig selv og mine omgivelser, og jeg arbejder kontinuerligt for, at vores virksomhed har den økonomiske styrke til at nå vores mål.

Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en større organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse

Udover frokost, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

  • Frihed til planlægning af dine egne opgaver
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi glæder os til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og gerne senest den 10. august.

Vi ved godt, du nok snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og dine og vores ferieplaner.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. Mail.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Send et CV