Brandrådgiver til NIRAS, Århus

NIRAS


Dato: for 1 dag siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være med til at brandsikre fremtidens byggeri? Vi søger en brandrådgiver, der har lyst til at arbejde med projekter, hvor sikkerhed, kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd – og hvor dit arbejde har konkret betydning. Her får du mulighed for at bidrage med din ekspertise i et dynamisk miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

Vi er et team på næsten 35 engagerede kolleger fordelt over hele landet, der deler en passion for brandsikring og trives med at nørde detaljerne – uden at miste blikket for det store billede. Hos os er vidensdeling, faglig sparring og et godt grin over frokosten en helt naturlig del af hverdagen.

Vores tværfaglige samarbejde og brede erfaring har gjort os til betroede rådgivere for nogle af landets største virksomheder – og vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige mennesker får plads til at tænke frit.

Derfor har vi en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Vi tror på frihed under ansvar, og vi bakker op, hvis du har en særlig interesse eller en god idé, du gerne vil føre ud i livet. Her får du mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt – i et miljø, hvor initiativ og nysgerrighed bliver taget imod med åbne arme.

Om jobbet

I rollen som brandrådgiver vil du få en central rolle i projekterne – fra de korte og konkrete til de længerevarende og teknisk udfordrende – og mulighed for at sætte dit præg hele vejen igennem.

Dine hovedopgaver vil typisk inkludere:

  • Rådgivning baseret på kundebehov – ofte i henhold til BR18 og gældende tekniske forskrifter
  • Udarbejdelse af brandstrategirapporter og brandtekniske redegørelser
  • Gennemgange og vurderinger af byggerier i projekterings- og udførelsesfaser
  • Konsekvensberegninger og eventuelt brandsimuleringer, hvis du har erfaring med det
  • Samarbejde med kolleger på tværs af fagområder som konstruktion, miljø og installationer

Er du vores nye kollega?

Du har måske erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, fra beredskabet, som byggesagsbehandler med fokus på brand, fra en arkitektvirksomhed, eller måske som selvstændig? Uanset, så er vi nysgerrige på, hvad du bringer med. Det vigtigste er, at du har et godt greb om brandsikring i byggeriet og trives med at tage ansvar.

Hos os lægger vi stor vægt på det gode samarbejde – både internt i teamet og med kunder og samarbejdspartnere. Vi tror på, at man kommer langt med en konstruktiv tilgang, en klar kommunikation og et glimt i øjet i hverdagen. Derfor håber vi, at du trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden – og møder både opgaver og kolleger med nysgerrighed og godt humør.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • En relevant uddannelse – fx som civil-, akademi-, diplomingeniør eller bygningskonstruktør
  • Minimum tre års erfaring med brandrådgivning og kendskab til BR18
  • Hvis du har certificering i enten brandklasse 2, 3 eller 4, er det et plus, men det er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har erfaring og lyst til at bidrage til fagligheden i teamet.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder, Lasse Tornfeldt Sørensen, på telefon 60 20 80 96 eller på [email protected].

Vi vurderer og interviewer kandidater løbende og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send et CV