Soil and Groundwater consultant

COWI


Dato: for 16 timer siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid


Konsulenter/Specialister til jord- og grundvandsområdet samt bygningsforurening
Aalborg/Aarhus
Permanent


Vil du være del af et fagligt stærkt miljø? Har du erfaring indenfor jord- og bygningsforureningsområdet? Har du lyst til feltarbejde, prøvetagning og tilsyn og kan du planlægge og lede forureningsundersøgelser eller forestå myndighedsbehandling i forbindelse med jordhåndtering, §8, §19, §33 og nyttiggørelse af overskudsjord eller bygningsforurening og ressourcekortlægning? Så skab fremtidens enestående løsninger sammen med os.

BLIV EN DEL AF VORES AFDELING FOR VAND OG MILJØ Vi er blandt de største rådgivere inden for miljøområdet i Danmark, og arbejder på fagligt udfordrende projekter for fx. NOVO, Vejdirektoratet, HOFOR, Alle de store danske havne, Store entreprenører, projektudviklere mv. Vi udfører komplekse forureningsundersøgelser og oprensningsprojekter på flere af generationsforureningerne, henholdsvis Grindsted, Kærgård Plantage, Collstrup grunden i Hillerød og på Høfde 42. Herudover har vi et rigtig godt samarbejde med førende internationale eksperter i branchen.


Du vil blive en del af afdelingen Vand og Miljø, der tæller omkring 150 dygtige eksperter, der arbejder indenfor en bred vifte af fagområder som undersøgelser og oprensning af jord- og grundvandsforurening, akustik og støj, arbejdsmiljø og bygningsforurening. Afdelingen rummer mange forskellige fagområder og personligheder, hvilket bidrager til et dynamisk og afslappet arbejdsmiljø.

UDBYG DIT POTENTIALE PÅ ET HOLD AF KOMPETENTE EKSPERTER
Vi søger medarbejdere til vores store hold af eksperter, og opgaverne som du vil skulle udføre på holdet, vil være afhængige af, hvilken erfaring du kommer med.
I dit daglige arbejde vil du f.eks. kunne komme til at:

  • Være projektleder på egne projekter
  • Arbejde tæt sammen med større projekteringsteams inden for store infrastruktur- og byggeprojekter
  • Prøvetagning af jord, vand, luft og bygningsmaterialer, samt miljøtilsyn på byggepladser
  • Jordhåndtering, §8, §19, §33
  • Genanvendelse og nyttiggørelse af overskudsjord og marine sedimenter
  • Arbejde på forskellige udviklingsprojekter indenfor dit fagfelt som f.eks. kunne være jordhåndtering, indeklima, grundvand, bygningsforurening m.m.
  • Udføre risikovurderinger og rapportering


COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer.


DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen. Vi mener, at de rette personer til stillingerne er holdspillere, der udviser engagement og ansvarsfølelse ved opgavernes løsning, har gode samarbejdsevner og er gode til at opbygge og vedligeholde relationer. Det er en fordel for jobbet, hvis du har,

  • Færdighed i prøvetagningsteknikker, dataanalyse og rapportskrivning.
  • Kendskab til GIS og miljømodelleringsværktøjer.
  • Kendskab til forurenet jord og Bygningsmaterialer.
  • Gode kommunikations- og interessentledelsesevner.


HAR DU SPØRGSMÅL?
Kontakt Disciplinleder Sven Ulrich Bertelsen +45 41760606


SÅDAN ANSØGER DU
Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til én af de ledige stillinger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler.


DIVERSITET ER GRUNDLÆGGENDE FOR COWI, INKLUSION ER NØGLEN
Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har et tilhørsforhold og lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende ledelse ved at opdyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og tanker ses som styrker. Og vi tager højde for mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer og ved fastsættelse af teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det simpelthen er det rigtige at gøre.



Send et CV