Senior LCA-konsulent til rådgivning i byggebranchen

Danish Technological Institute


Dato: for 18 timer siden
By: Taastrup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere inden for LCA? Har du stor erfaring med miljøberegninger, og motiveres du af at tage ansvar for komplekse projekter? Vi søger en Senior LCA-konsulent med solid erfaring, der kan gøre en forskel for vores kunder inden for LCA og EPD’er i byggebranchen.

LCA, EPD’er og kundesamarbejde

Som Senior LCA-konsulent hos os får du et stort ansvar for både udførelse og ledelse af LCA-beregninger samt dialogen med kunder og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø, hvor sparring, udvikling og selvstændighed går hånd i hånd.

Dine primære arbejdsopgaver:


  • Udarbejdelse af LCA’er, EPD’er og miljøeffektberegninger
  • Selvstændig håndtering af EPD-projekter og udvikling af egen kundeportefølje
  • Projektledelse af større projekter kan også komme på tale
  • Sikre balancen mellem detaljegrad og projektets rammeforhold
  • Oversætte LCA-standarder til højkvalitets miljødata
  • Anvendelse af LCA-software såsom ”LCA for Experts” (GaBi) og Open LCA.


Ingeniør med LCA-erfaring

Du har en relevant faglig baggrund, eksempelvis som uddannet diplom- eller civilingeniør og har praktisk erfaring inden for LCA. Derudover har du:


  • Erfaring fra en lignende stilling, hvor du selvstændigt har arbejdet med både LCA- og EPD-projekter
  • Kendskab til LCA-metodikker, projektledelse og økonomi, samt evnen til at formidle komplekse tekniske emner til forskellige målgrupper
  • Struktureret og detaljeorienteret tilgang og trives i samarbejde med både kollegaer og kunder.


Bæredygtigt byggeri - Du bliver en del af Teknologisk Institut

Du bliver en del af centeret ”Bæredygtigt byggeri”, der består af et engageret og velfungerende team, som er blandt de bedste bæredygtighedsrådgivere i Danmark. Vi værdsætter fleksibilitet, åbenhed og en ordholden arbejdskultur.

Teknologisk Institut er et uafhængigt forsknings- og udviklingsinstitut, der siden 1906 har arbejdet for at fremme udnyttelsen af teknologiske fremskridt i dansk erhvervsliv. Med omkring 1.050 specialister leverer instituttet årligt over 42.000 avancerede, teknologiske løsninger til mere end 10.500 store som små virksomheder.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Peter Aufeldt på telefon +4572202355

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 29. juli. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis rette kandidat er fundet.

Send et CV