Pædagogiske tilkaldevikarer søges til HabitusHuset Hesselager nær Svendborg

Habitus


Dato: for 9 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Er du på udkig efter et fleksibelt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel? Bliv en del af Habitus' vikarkorps i HabitusHuset Hesselager nær Svendborg, hvor vi sammen arbejder dedikeret med at yde faglig omsorg og støtte til borgere med udviklingsforstyrrelser.

Dette er jobbet til dig, der ønsker at blive tilkaldevikar på et botilbud, hvor vi hver dag arbejder for at støtte og hjælpe borgere med særlige behov.

Som tilkaldevikar i Habitus kan du forvente lange indmøder, som giver dig få arbejdsdage og dermed høj fleksibilitet i dit privatliv. Du vil hver dag arbejde sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, der har det sværest. Du kan se frem til et tæt samarbejde i det faste team omkring borgeren samt med resten af huset i den daglige sparring.

Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Sparring er dog også en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.

Da der kan forekomme udadreagerende adfærd, fysisk som verbalt, forventes der en faglighed, der gør, at du formår at bevare roen og overblikket i komplekse situationer, og samtidig kan reflektere over den bagvedliggende adfærd.

Vi Forventer, At Du Har

  • En relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent eller sygeplejerske (skal have interesse inden for det pædagogiske område)
  • Kendskab til autisme, TEACCH og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En fleksibel tilgang til arbejdstider, også i weekender
  • En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
  • Erfaring med personlig pleje – ellers lærer vi dig det
  • Kørekort B

Om HabitusHuset Hesselager

I HabitusHuset Hesselager bliver du en del af et botilbud i Hesselager på Fyn, hvor det psykiske arbejdsmiljø og det kollegiale fællesskab er i højsædet. Vi har 6 borgere boende, og selvom der som oftest arbejdes med en 1:1 normering, så står du aldrig alene – du vil nemlig opleve et tæt samarbejde og støtte fra både kolleger og ledelsen.

Du kan forvente en ledelse, der er tæt på kerneopgaven og deltager aktivt i hverdagen. Som medarbejder på Hesselager vil du opleve indflydelse og medbestemmelse i dine arbejdsopgaver, og i den første tid af ansættelsen vil fokus være på at sikre det rette match mellem dig, borgeren og dine kolleger.

Vi lægger stor vægt på ordentlighed, anerkendelse i arbejdet, samt at du føler dig lyttet til. Med 8-12 vagter om måneden vil du ligeledes opleve stor fleksibilitet til at balancere dit arbejds- og privatliv.

Søg stillingen nu!

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Michael Sean Porthouse, på tlf. 2949 9361.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Send et CV