Erfaren anlægsingeniør

Dines Jørgensen & Co. A/S


Dato: for 13 timer siden
By: Sorø, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Søges til spændende og udfordrende projekter inden for bl.a. byggemodning, vejanlæg, kloakering og sportsanlæg

Siden 1949 har vi leveret specialiseret og professionel rådgivning inden for bygge- og anlægsbranchen. Vores afdeling i Sorø har travlt med nye projekter, og vi søger derfor en erfaren og engageret anlægsingeniør, der kan bidrage til at styrke den positive udvikling i teamet. Mød os alle her.

Har du mere end 5 års erfaring med projektering og tilsyn af anlægsarbejder? Brænder du for det faglige og har du samtidig en sikker forståelse for processen i klassiske anlægsopgaver, herunder økonomi og deadlines, kan vi tilbyde dig et job med alsidige opgaver og fokus på både faglig og personlig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:


  • Projektering af byggemodninger, vej- og kloakanlæg, LAR, kloakrenoveringer og sportsanlæg
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Koordinering af tværfaglige opgaver i projekterne
  • Projektledelse, fagtilsyn og byggeledelse


Vi ser gerne, at du:


  • Er uddannet anlægsingeniør – gerne med erfaring fra rådgiverbranchen
  • Har interesse for og gerne erfaring med projektering og tilsyn ifm. anlægsprojekter
  • Har arbejdet med udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Er vant til at arbejde med MS Office-pakken


På det personlige plan lægger vi vægt på, at du:


  • Kommunikerer klart og samarbejder konstruktivt
  • Har en god forståelse for både forretning og mennesker
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er ansvarsbevidst og trives i en fleksibel og afvekslende hverdag
  • Har lyst til at lære og udvikle dig – og gerne deler din viden med andre


Hos os får du:

Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med flad struktur. Mange af vores medarbejdere har været hos os i mange år, og når vi spørger hvorfor, peger de ofte på den særlige familiære ånd og det gode kollegiale fællesskab.

Vi prioriterer balancen mellem arbejde og privatliv bl.a. med en ugentlig arbejdstid på 36 timer og fri hver fredag fra kl. 13.

Du bliver en del af en erfaren og moderne virksomhed med attraktive løn- og ansættelsesvilkår inkl. pension og sundhedsforsikring.
Send et CV