Senior Software Engineer

Recruit IT - Rekruttering af IT specialister


Dato: for 15 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

For vores kunde, Aleta A/S i Aarhus C, søger vi en er erfaren software developer.


Aleta udvikler en banebrydende digital platform til fremtidens formueforvaltning – en avanceret SaaS-løsning, hvor stærk databehandling, intelligente regler og brugervenlig teknologi smelter sammen og skaber reel værdi for kunderne.


Med en solid position på det danske marked, kunder i bl.a. USA og globale ambitioner om at blive verdens førende inden for deres felt, er Aleta en FinTech-virksomhed i scale-up-fasen med store vækstplaner.


Virksomheden har et stærkt team på 10 dedikerede udviklere og søger nu en erfaren softwareudvikler, der vil være med til at løfte både arkitektur og produkt til næste niveau.



Lidt om jobbet


Du bliver en del af en hverdag, hvor teamet arbejder fokuseret og med en tydelig ambition om at gøre tingene smartere – ikke bare hurtigere. De bruger Shape Up som metode og Basecamp som deres samarbejdsplatform. De dyrker nysgerrighed og refleksion: de stiller spørgsmål, tænker sig om og bygger løsninger, der giver mening i længden. Vidensdeling er sat i system – bl.a. med ugentlig oplæg og masser af skriftlig vidensdeling i Basecamp. De udvikler konstant både dem selv og deres platform. Derfor arbejder de også med hvordan AI kan bidrage.


Noget af det særlige ved at arbejde hos Aleta er, at du kommer tæt på produktet. Det du bygger, bliver hurtigt omsat til værdi – og du kan reelt se resultatet af dit arbejde i det daglige. Det er ikke som at arbejde i en enorm og kompleks enterprise-platform, hvor dit bidrag forsvinder i arkitekturlag og mellemled – her er der kort vej fra kode til virkelighed.


Rollen er primært backend-orienteret, men du vil få mulighed for at arbejde bredt og indflydelsesrigt – også på arkitektur og tekniske beslutninger. Du kommer til at arbejde med både nye og eksisterende services, blandt andet i forbindelse med internationale kunder og krav.



Ønsker til dig


Det vigtigste er at du er i stand til at tænkte kritisk og stille spørgsmål for at løse opgaver på den bedst mulige måde. De forestiller sig at du har min. 5 års erfaring som softwareudvikler, men det er ikke afgørende hvilken techstack du er hjemme i, dog kan det være en fordel med kendskab til infrastruktur/cloud da de kører efter DevOps principper.De bruger .NET/C# og F#, MongoDB, SQL, Event Sourcing og Azure cloud, derfor er det teknologier/værktøjer du skal have lyst til at arbejde med.


Aleta leder efter en kollega, der tænker helhedsorienteret, udfordrer eksisterende løsninger og tager ejerskab – ikke bare for koden, men for at løse det reelle problem. Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med både kolleger og forretningen, og bidrage til et miljø, hvor de både bygger, udvider og forbedrer.



Det får du hos Aleta


Aleta tilbyder dig ikke kun et spændende teknisk setup og fagligt stærke kolleger. Du bliver en del af en virksomhed med ordnede forhold og moderne rammer. De tilbyder en attraktiv lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring, betalt fri på bank lukkedage, frokostordning, og de prioriterer fleksibilitet, trivsel og balance.




Hvem er Aleta?


Aleta er en innovativ FinTech-virksomhed, der specialiserer sig i at give formuende


organisationer, virksomheder og private investorer et samlet overblik over deres formue. Ved at samle al relevant data på én platform muliggør de dybdegående analyse af investeringer, så deres kunder kan træffe mere informerede og databaserede beslutninger. De samler ikke bare data, men præsenterer det på en måde der er enkel, gennemtænkt, og bedre end kunderne forestiller sig.


Du kan lære dem bedre at kende her: https://aleta.io/our-story

Send et CV