IT/OT Specialist

Aalborg Portland A/S


Dato: for 22 timer siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Kickstart din karriere som IT/OT Specialist (System Engineer) hos Aalborg Portland – og bliv en del af den grønne omstilling!


Er du vild med teknologi, og brænder du for at få komplekse systemer til at spille sammen? Har du måske netop afsluttet din uddannelse – eller er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Så har vi et spændende job til dig i Maintenance-teamet hos Aalborg Portland A/S!


Hvad går jobbet ud på?

Som IT/OT Specialist (System Engineer) kommer du til at spille en vigtig rolle, sammen med teamet i at sikre at vores produktionsanlæg og systemer kører døgnet rundt. Du vil arbejde tæt sammen med både teknikere og IT-specialister – og du får masser af muligheder for at lære, udvikle dig og bringe dine egne idéer i spil.


Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Fejlfinding og support på netværk og systemer – både internt og eksternt (ca. 350 enheder).
  • Drift og udvikling af systemer til vores el-teknikere.
  • Backup og vedligeholdelse af vores OT-systemer og servere (ca. 150 enheder).
  • Automatisering og dataeksport til SAP.
  • Udvikling af brugervenlige værktøjer i MS Studio til teknikere og operatører.
  • Deltagelse i vores vagtordning (remote support), hvor du får ansvar – men også fleksibilitet.


Hvem er du?

Vi leder ikke nødvendigvis efter en specialist – men efter en nysgerrig og engageret profil, der har lyst til at udvikle sig og tage ansvar i en teknisk hverdag.

Måske har du en bachelor i Ingeniørvidenskab med specialisering i elektroteknik og reguleringsteknik, elektronik og systemdesign, eller computerteknologi – eller du er godt i gang med en kandidatuddannelse som fx Energy Engineering, Mechatronic Control Engineering, Computer Engineering, Cyber Security eller Electronic Systems.


Det vigtigste for os er, at du har interesse for både IT og teknik, og at du motiveres af at finde løsninger, når tingene driller.


Vi ser det som en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til Microsoft Windows-servere.
  • Interesserer dig for OT, netværk og cybersikkerhed – og måske har arbejdet med det i et studieprojekt eller praktikforløb.
  • Trives i et tværfagligt miljø og kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Har lyst til at være en del af en teknisk organisation med højt til loftet og fokus på udvikling.


Hvad tilbyder vi?

  • Et fagligt stærkt team, hvor der er plads til spørgsmål og nye idéer.
  • Masser af faglig sparring og mulighed for at lære fra erfarne kollegaer.
  • Et vigtigt job i en stor dansk virksomhed, der arbejder aktivt med bæredygtighed og innovation.
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.
  • Fleksibilitet i hverdagen – også når du er med i vagtordningen.


Er du klar til at tage springet ind i industrien – og gøre en forskel med din tekniske viden og nysgerrighed? Så vil vi meget gerne høre fra dig!


Sådan ansøger du

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder ind til samtale løbende og gør opmærksom på, at rekrutteringen lukkes, så snart den rette kandidat til stillingen er fundet.

For yderligere oplysninger om jobbet kan du kontakte Henning Heilskov på telefon +45 2429 1152.


Om Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 - en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic Regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S. Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden, og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er leverandør af færdigblandet beton og markedsleder i Norden. Produktionen foregår på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag (primært granit og grus) foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige.


Aalborg Portland, Nordic og Baltic Region beskæftiger i alt 920 medarbejdere - heraf 770 i Danmark.

Aalborg Portland tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.


For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

Send et CV