Uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
Aarhus Kommune

Brænder du for det pædagogiske arbejde med voksne med udviklingshæmning? vil du være med til at danne ramme om det gode (ungdoms)liv? Er du fagligt nysgerrig og vil være en del af en ambitiøs organisation? Og er du stærk i tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig vi søger til Elevhus, som er et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning og mulige andre udfordringer.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en arbejdsplads, hvor det forventes at medarbejderne aktivt bidrager til udviklingen fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig for den samlede indsats og for vores fællesskab. Vi kan tilbyde fokuseret kompetenceudvikling og supervision i de anvendte faglige metoder. Du bliver også en del af en arbejdsplads med fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø og udvikling af et fælles fagligt ståsted.
Om Jobbet:
Elevhus, hus 5 søger 1 engageret medarbejder som kan:
- Du kan skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og kollegaer.
- Du skal have lyst til at arbejde i et døgn tilbud.
- Du er skriftligt velformuleret og kan arbejde selvstændigt.
- Du kan være tydelig i faglige og kollegiale sammenhænge og søge faglige drøftelser – også når vi er uenige.
- Du har en naturlig nysgerrighed, og med interesse for mennesker som har begrænset ver-balt sprog og kan tænke nye måder at kommunikere på
- Du har erfaring med at omsætte overordnede mål til konkrete og meningsfulde processer i borgerens hverdag.
- At du ser pårørendesamarbejde som en vigtig del af hverdagen
- Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- Du har lyst til at arbejde med målgruppen og gerne erfaring med denne
- Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt med opgaven
- Du er god til at strukturere, motivere og udfordre i trygge rammer
- Du er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne
- Du er indstillet på skiftende arbejdstider, hovedsagelig i aftenvagter og med arbejde hver tredje weekend
- Du deler gerne ud af din faglige viden
- Du trives med høj grad af teamsamarbejde
- Du drives af aktivt at påvirke og udvikle vores arbejdsplads
- Du har humor, er jordnær og drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til de faglige metoder KRAP og LA2
Om Elevhus, hus 5:
I hus 5 bor seks fantastiske unge mennesker med psykiske funktionsnedsættelser, der har behov for pleje, omsorg og støtte. Hver enkelt borger har behov for individuel støtte og vi har fokus på at prioritere 1-1 tid og støtte de unge mennesker i aktiviteter og sociale relationer.
Vi arbejder struktureret med en pædagogisk og sundhedsfaglig tilgang med fokus på udvikling, trivsel, livsmestring og bevarelse af færdigheder med særlig fokus på at skabe værdi for den individuelle borger. Nogle borgere i hus 5 kan have en selvskadende eller udadreagerende adfærd.
Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer og opsætter rammer for at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum.
Arbejdstid
Arbejdstiden er hovedsageligt i aftenvagter og med arbejde hver tredje weekend.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Vicki Hvam på 41854355 eller [email protected]
Ansøgningsfrist:
Det går stærkt på jobmarkedet så ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om os
Elevhus er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i VJH arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Se flere job i Lystrup, Region Midtjylland