Junior Software Engineer

Inspari


Dato: for 23 timer siden
By: Lystrup, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Din rolle
i Inspari


Du bliver en del af vores Cloud, Infrastructure & Security-team, hvor du - i tæt samarbejde med vores dygtige software engineers - får ansvar for at videreudvikle og forbedre centrale interne systemer og løsninger.

Du får en grundig oplæring og en fast mentor, og du vil hurtigt opleve, at du lærer både de tekniske ting og hvordan tingene fungerer hos os - hvordan vi arbejder sammen, kommunikerer og får tingene til at ske.

Vi forestiller os, at du arbejder omkring to hele dage om ugen, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksamensperioder.

Dine opgaver
& teknologier


Vi søger en studentermedhjælper, der ikke blot ønsker at løse opgaver, men som vil eje dem. Du vil hurtigt få ansvar for systemer, du selv videreudvikler og forbedrer, og du kommer blandt andet til at:

  • Videreudvikle vores interne overvågningssystem, så det bliver klar til en ny dataplatform
  • Udvikle nye features og optimere eksisterende processer, så de bliver smartere, hurtigere og mere intuitive
  • Være med til at udvikle en intern AI-chatbot, der gør hverdagen sjovere og mere effektiv for vores support- og driftsteams
  • Arbejde med .NET, C#, Python, SQL og en bred vifte af Azure services

Du kommer til at arbejde i tæt samspil med vores serviceteam, hvor dine kolleger som bruger systemerne, sidder side om side med dig. Det giver en enestående mulighed for at få direkte feedback, sparre om ønsker og behov og hurtigt justere løsninger og features – uden forsinkende mellemled.

Hvem er du?


Vi leder efter dig, der er blandt de skarpeste på sin årgang - ikke kun fagligt, men også når det gælder ansvar, nysgerrighed og lysten til at udvikle både dig selv og dine omgivelser.

Du vil ikke bare lære - du vil gøre en forskel. Skabe. Forbedre.

Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og kommunikerer klart.

Samtidig er du en teamplayer, der aktivt bruger det faglige miljø omkring dig. Du ved, at god software ikke kun handler om at skrive kode – men om at forstå behovet og finde den rigtige løsning. Du bygger ikke en rumraket, hvis der er brug for en elcykel. Du bruger din tid klogt og skaber værdi – uden at overgøre det.

Og du er typen, der tør spørge. Du ved, at du aldrig står alene – sparring er en naturlig del af hverdagen, og du bidrager lige så meget, som du lærer.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant teknisk uddannelse med fokus på softwareudvikling
  • Har erfaring med (eller hurtigt kan lære) .NET/C#, Python og SQL
  • Har flair for cloudteknologi og gerne lidt erfaring med Azure
  • Trives med at få ansvar – og gerne vil vokse med opgaven
  • Kommunikerer åbent og samarbejder tæt med kolleger og brugere for at sikre retning og kvalitet

Din fremtid i Inspari


For den rette kandidat er dette mere end et studiejob - det er første skridt på en rejse med Inspari og din egen faglige udvikling. Du får mulighed for at vokse ind i en konsulentrolle, hvor du arbejder med kundevendte løsninger og bliver en del af et stærkt fællesskab med højt til loftet – både fagligt og menneskeligt.

Vi tilbyder dig


Udover et spændende job og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:

  • Gode karrieremuligheder og personlig udvikling, herunder løbende træning og uddannelse
  • At blive en del af vores unikke Heartwork kultur hvor ambitioner og forventninger går hånd i hånd med passion og holdånd
  • Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold
  • Fleksibel hverdag med rig mulighed for hjemmearbejde
  • Attraktiv løn, som modsvarer dine kvalifikationer
  • En aktiv personaleforening der favner bredt i aktiviteter
  • En arbejdsplads udover det sædvanlige

Lokation: Vi holder til i Lystrup, lige uden for Aarhus – nærmere bestemt på Skæringvej 88, Bygning K1, 8520 Lystrup.

Lyder det som noget for dig?


Send din ansøgning og CV allerede i dag, så du ikke går glip af muligheden! Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi forventer at holde samtaler løbende før og efter vores ferie, indtil vi har fundet den rette. Vi holder ferie i ugerne 30-32. I samtaleforløbet vil du møde 1-2 af dine kommende kolleger, som du vil arbejde tæt sammen med i hverdagen.


Søg stillingen


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til:

Martin Kolding
Director, Service Delivery
[email protected]
+45 41 24 56 55

Send et CV