BORNHOLMSLINJEN søger erfarne og passionerede kokke/køkkenmedhjælpere
MOLSLINJEN A/S

Drømmer du om at forvandle friske råvarer til indbydende serveringer?
Vi kan tilbyde dig en attraktiv løn og en spændende og travl hverdag, hvor du bliver omringet af gode kollegaer, som vægter samarbejdet højt. Herudover kan du se frem til en lang række personalegoder, herunder adgang til en verden af rabataftaler, kostordning, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, rabat på køb ombord når du rejser med privat, adgang til fitnessrum mm.
Dine primære arbejdsopgaver som kok/køkkenmedhjælper:
- Tilberedning af mad til vores restaurant, café samt vores besætning
- Ansvar for at vores buffet mm. altid er pænt præsenteret
- Ansvar for rengøring, varebestilling og egenkontrol
Passioneret kok og dedikeret teamplayer
Du er uddannet eller autodidakt kok, som nyder din tid i køkkenet, er nytænkende og har modet til at eksperimentere med nye smagsoplevelser. Som person er du udadvendt og positiv, og du er en dedikeret teamplayer som forstår vigtigheden af en velfungerende kommunikation.
Du vil få din daglige gang på vores færger på BORNHOLMSLINJEN (med mødested i Rønne), hvor du vil få skiftende arbejdstider (dag-, aften- og weekendvagter).
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i juli og august, hvorefter du har mulighed for at fortsætte som afløser.
Vi lægger vægt på at du:
- Er smilende, venlig og serviceminded
- Er effektiv i din arbejdsgang og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Har solid erfaring med gastronomi eller har en stor interesse i gastronomi. Det er en fordel, hvis du er faglært gastronom, men det er ikke et krav
Er du klar til at sætte dit præg på vores flydende køkken?
Så send os gerne din ansøgning snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og vi afslutter processen, når den rette kandidat er i havn. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Onboard Sales Manager Vibeke Frank på tlf.: 29898907.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Det er dog et krav fra myndighederne, at du kan tale skandinavisk.
Om Molslinjen
Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.
Molslinjen er ejet af EQT og er en del af Nordic Ferry Infrastructure, som råder over en flåde på mere end 100 skibe, opererer 63 ruter og flytter 25 millioner passagerer årligt.
Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.
Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!
Frist: Løbende Kontaktperson: Vibeke Frank OBS Manager Jobområde: Gastronom
Se flere job i Rønne, Region Hovedstaden