Tandklinikassistent til Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommune


Dato: for 4 timer siden
By: Vejen, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Er du vores nye kollega? Eller kender du en, der vil være perfekt til jobbet?

Vi søger en stabil, faglig nysgerrig og engageret uddannet tandklinikassistent med tiltrædelse den 1.10.25 (evt. før) til en fuldtidsstilling, som vil være med til at præge tandplejens fremtidige udvikling. Vi vil glæde os til at tage godt imod dig og give dig meningsfuld on-boarding, som selvfølgelig er afstemt med dig.

Arbejdsopgaver

  • Assistere tandplejere og tandlæger ved undersøgelser og behandlinger på børn og unge
  • Instruere i forebyggende tandpleje og rådgivning
  • Sørge for at hygiejne- og sikkerhedsprocedure bliver fulgt
  • Deltagelse i faglig udvikling og efteruddannelse
  • Klargøre behandlingsrum og vedligeholde og sterilisere udstyr
  • Optagelse af røntgenbilleder

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • En spændende og afvekslende hverdag
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt specialisering
  • 11 ugers ferie (følger næsten skolernes ferieplan)
  • En ledelse som sætter tydelig retning og har visioner for Tandplejen

Om jobbet

Stillingen omfatter samarbejde med specialtandlægen, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Det vil primært være på Børn og Ungeafdelingen til assistance af tandlæger eller tandplejere.

Om dig

  • Du er uddannet tandklinikassistent
  • Du er mødestabil
  • Du har et godt overblik og kan håndtere patienter med forskellige behov
  • Du har lyst til at have fingrene i mange typer opgaver
  • Du er anerkendende i din tilgang til dine omgivelser og bidrager til god trivsel
  • Du er fortrolig med IT
  • Du er god til at hjælpe andre og tænker et skridt foran
  • Du har fokus på samarbejde og bidrager til et behageligt arbejdsmiljø

Om tandplejen

Vejen Kommunale Tandpleje behandler ca. 10.500 børn og unge op til 22 år. Omsorgstandplejen hjemtages fra den 1.11.25. Socialtandpleje varetages i eget regi. Tandplejen er centraliseret og veludstyret, og klinikken er indrettet i moderne lokaler i Brørup få minutter fra motorvejen. Vi har 15 klinikker på Børn & Ungeafdelingen, 5 på ORTO og 2 sterilisationer. Vi arbejder med uddelegering og vægter faglig sparring højt. Du vil blive en del af et dynamisk fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden. Vi værdsætter en kultur præget af åbenhed, respekt og samarbejde. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste rammer for både medarbejdere og patienter. Vi opmuntrer til faglig udvikling og innovation, og vi støtter hinanden i at nå vores fælles mål, hvor vidensdeling er en naturlighed.

Tandplejens personale er 7 tandlæger, 6 tandplejere, 23 klinikassistenter, 1 specialtandlæge, 1 driftsleder samt overtandlægen. Vi arbejder tæt sammen for at sikre den bedste behandling og oplevelse for vores patienter.

Vi anvender TK2, Romexis, CBCT, 3Shape og det nyeste skud på stammen er et mikroskop. Vi har tre 3D printere, digitaliseret retainer-bukker og laver selv aligner behandlinger (in house 3D print).

Du kan læse mere om Vejen Kommunale Tandpleje på Tandpleje

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Når du arbejder i den kommunale tandpleje, har du 5 ugers ferie og 5 6.ferieugedage. Derudover holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en justering af din månedlige løn. Det svarer i alt til 11 ugers fri.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Annemarie Sloth Ottesen på tlf.: 23 83 28 34 eller Driftsleder Irene Holk Lund tlf.: 50 84 64 54 for at høre nærmere.

Ansøgning

Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Send ansøgning” med relevante bilag. Vi holder løbende samtaler og ansøgningsfristen er torsdag den 14.8.25 kl.12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Send et CV