Støtte og struktur for 4-årig dreng i Karup

DUOS A/S


Dato: for 7 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du skabe ro og tryghed i en familie, hvor der er brug for ekstra støtte? Her får du mulighed for at gøre en reel forskel for en dreng, der trives med tydelige rammer og nærværende voksenkontakt.

Om opgaven
Du bliver en vigtig støtte for en glad og nysgerrig 4-årig dreng, som bor skiftevis hos sine forældre i Karup. Han er aktiv, elsker at lege, tegne og være ude – og har glæde af faste rutiner og kendte omgivelser.

Din opgave er at tage ansvar for hverdagens rutiner: Du sørger for måltider, hjælper med at finde tøj frem, støtter ved sengetid, følger ham til børnehave og deltager i aktiviteter og ture. Det er vigtigt, at du møder ham med ro, omsorg og tydelighed, så han kan føle sig tryg.

Om dig
Du er uddannet pædagog med erfaring i arbejdet med småbørn. Du har blik for struktur, er tålmodig og god til at samarbejde – både med barnet og familien.

Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om ugen – primært tirsdage og onsdage fra kl. 15.30–20.30. Indimellem kan der være brug for, at du dækker vagter på andre tidspunkter.

Opstart
Vi søger dig, der kan begynde fra uge 32.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176661
Send et CV