Viden- og digitaliseringschef
DAHL Advokatpartnerselskab

Kunne du tænke dig en central rolle i den samlede værdikæde i en nyoprettet stilling, hvor du fra første dag har mulighed for at påvirke både din egen udvikling samt selve indholdet af jobbet? Motiveres du af en kombination af analyse, eksekvering og opfølgning, og har du evnen til at samarbejde i en faglig organisation i vækst? Så er det dig, vi leder efter.
På vegne af DAHL Advokatpartnerselskab søger TornbjergSchou en dygtig og handlekraftig Viden– og digitaliseringschef, som evner at kombinere sin passion for systemer og processer med nysgerrighed og eksekvering og dermed vil være med til at sikre best practises på tværs af alle forretningsområder. Udvikling og optimering er nøgleord i denne nyoprettede stilling, hvor du får mulighed for at præge både stillingsindhold og din egen fremtidige udvikling fra første dag.
DAHL tilbyder juridisk rådgivning til danske og internationale klienter, og er i dag en af Danmarks førende advokatkontorer med over 180 specialiserede medarbejdere fordelt på fem kontorer i Danmark.
Med en historie, der går over 100 år tilbage i tiden, har DAHL formået at vokse gennem et solidt fokus på kontinuerlig udvikling og agilitet samt en enestående tilgang til værdiskabende rådgivning til deres klienter. DAHLs rådgivning er forankret i høj faglighed, tilgængelighed og et kompromisløst mål om at sikre kundetilfredshed.
Læs mere om DAHL på www.dahllaw.dk.
Jobbeskrivelse:
Med reference til DAHLs Managing Partner, spiller du en central rolle i at opbygge og vedligeholde den juridiske videnbank samt understøtte den digitale innovation inden for videnarbejde. Rollen dækker både klassisk videnstyring (bibliotek, paradigmer, videnambassadør mm.) og legal tech – herunder værktøjer, der forbedrer tilgængeligheden af viden og optimerer juridiske arbejdsprocesser.
Du bliver eksperten på processer, strukturer og systemer, og dit ansvar bliver at opdatere disse gennem et tæt samarbejde med både eksterne leverandører, relevante branche-ressourcer og de juridiske videnambassadører, der er i de enkelte afdelinger. Det er derfor essentielt, at du formår at engagere dine samarbejdspartnere og kolleger og derigennem skabe den nødvendige indsigt, der sikrer forenkling og effektivisering. Samtidig skal du nysgerrigt identificere nye værktøjer og systemer, der kan være relevante for produktionsprocesserne.
Du kommer til at arbejde med hele virksomhedens værdikæde, og du skal derfor trives i en afvekslende hverdag med opgaver, der veksler mellem almindelig drift og udvikling. Rollen passer til dig, der motiveres af muligheder og udfordringer, og som samtidig kan omsætte teori til praksis.
Dine arbejdsopgaver bliver derudover:
- Vedligeholde DAHLs fysiske og digitale biblioteker, herunder at sikre tilgængelighed og opdatering af relevant juridisk information
- Understøtte udviklingen og implementeringen af paradigmer og standardiserede juridiske dokumenter, der sikrer effektivitet og overensstemmelse med gældende lovgivning og interne retningslinjer
- Opretholde strukturerede processer, så de juridiske medarbejdere let kan finde og anvende relevant viden
- Understøtte og implementere teknologier, som øger effektiviteten og tilgængeligheden af viden, herunder systemer til dokumenthåndtering og dataanalyse
- Samarbejde med IT-afdelingen og de juridiske medarbejdere om at teste og integrere legal tech-løsninger, der er relevante for advokatbranchen
- Anvende de nyeste teknologiske værktøjer, såsom AI-baserede systemer og digitale dokumentationsplatforme, der sikrer, at videnarbejdet er effektivt og tidssvarende
- Opbygge træningsprogrammer for at sikre effektiv brug af tilgængelige værktøjer og ressourcer samt facilitere videndeling på tværs af afdelinger
- Sørge for, at videnprocesserne overholder gældende retningslinjer for informationssikkerhed og compliance
Din baggrund:
Som Viden- og digitaliseringschef får du en altafgørende rolle i DAHLs fortsatte rejse mod kontinuerlige forbedringer og best-practises, og da der samtidig er tale om en bred rolle, hvor du skal arbejde med analyser i den samlede værdikæde, stiller rollen krav til både faglige kvalifikationer og menneskelige kompetencer.
Du har en relevant uddannelse inden for jura, informationsvidenskab eller lignende fagområder kombineret med erfaring med videnstyring og/eller legal tech – gerne fra advokat-, revisions- eller konsulentbranchen.
Du er forretningsorienteret, positiv og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.
Vi forventer, at du…
- har indgående forståelse for arbejdsprocesserne i en advokatvirksomhed samt erfaring med digital dokumentation og videnteknologi
- har erfaring med projektledelse og forretningsudvikling
- har erfaring med at arbejde i en partnerstruktur – alternativt i en større organisation med forskellige stakeholders
- er professionel og en dygtig kommunikatør, der kan begå dig på alle niveauer i organisationen
- er proaktiv og struktureret med en evne til at skabe overblik over samt kommunikere komplekse videnstrukturer
- ved behov er villig til at bevæge dig mellem vores fem lokationer
- er nysgerrig på digital udvikling og understøttelse af videnarbejde, herunder at du opsøger ny viden gennem netværk mv.
- taler og skriver flydende dansk og engelsk
DAHL tilbyder:
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed, hvor faglighed og professionalisme er en naturlighed i alle roller. DAHL har en stærk kultur, hvor alle medarbejdere bidrager til et fællesskab, hvor der skabes en særlig følelse af at høre til, og hvor man hele tiden spiller hinanden stærke.
Du tilbydes kontinuerlig faglig og personlig udvikling kombineret med et stort ansvar, mulighed for at præge din stilling fra første dag samt en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg på telefon +45 40 60 71 00.
Se flere job i Århus, Region Midtjylland