Erfaren advokat/jurist/advokatfuldmægtig inden for udbudsret

Bech-Bruun


Dato: for 12 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Drømmer du om at arbejde med nogle af landets største og mest spændende sager? Motiveres du af komplekse juridiske problemstillinger og værdifuld faglig sparring? Kan du se dig selv bidrage i alle dele af udbudsprocessen? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i Aarhus.


Vi udvider vores team og søger derfor en erfaren profil med særlig indsigt i udbudsretten. Som betroet rådgiver på mange store projekter, kan vi tilbyde en stilling med både høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Du får mulighed for at rådgive ordregivere og virksomheder om strategiske såvel som praktiske forhold i alle dele af indkøbsprocessen – fra udbud og forhandling til kontraktopfyldelse og levering.


Hvem er vi?

Med base på vores kontor i Aarhus bliver du en del af afdelingen for EU- & Konkurrenceforhold, hvor vi tilsammen er omkring 30 specialister. Vi bistår blandt andet vores klienter med strategisk udvikling, herunder at understøtte deres grønne omstilling i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse. Vi gennemfører udbud fra A-Z, ligesom vi bistår i forbindelse med mange spændende klage-, rets- og voldgiftssager.


Vi samarbejder tæt om at rådgive både store danske og internationale virksomheder samt en lang række offentlige myndigheder og institutioner. Vi rådgiver klienter inden for alle brancher og har omfattende erfaring med udbud relateret til blandt andet forsyningsvirksomhed, forsvarsindustrien, infrastruktur, IT, affald og fødevarer.


Matcher du stillingen?

Vi søger en advokat/jurist eller erfaren advokatfuldmægtig (cand.jur. eller cand.merc.jur.), der har betydelig erfaring med udbudsret. Herudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med rådgivning om statsstøtte, men det er ikke et krav. Vi forestiller os, at du kommer fra et advokatkontor, fra en offentlig myndighed eller en privat virksomhed.


Du har forretningsforståelse og evnen til hurtigt at identificere de udfordringer og muligheder, vores klienter står over for, samtidig med at du får energi af komplekse problemstillinger. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret. Du har gode samarbejdsevner, og du sætter pris på en udadvendt og til tider uforudsigelig hverdag. Ligeledes behersker du at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk.


Vi tilbyder et godt fagligt og socialt miljø

Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 570 dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.


Vi er kendetegnet ved høj juridisk ekspertise, stærke etiske principper, godt samarbejde og fokus på digital innovation. Som moderne arbejdsplads lægger vi vægt på at skabe rammerne for et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, en uhøjtidelig omgangstone, høje ambitioner og en flad struktur. Faglig og personlig udvikling er dybt integreret i vores karriereforløb, hvor vi tilbyder skræddersyede ledelses- og uddannelsesprogrammer for både advokatfuldmægtige og advokater. Hos os får du faglige udfordringer, som du altid kan drøfte med inspirerende kolleger.


Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser til os via vores hjemmeside hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.


Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte partner Anne Bergholt Sommer på tlf. +45 25 26 33 61 eller partner Anders Birkelund Nielsen på tlf. +45 25 26 34 04.


Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Derfor opfordrer vi alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces beder vi dig undlade at sende et billede af dig selv, når du ansøger.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Send et CV