Data Scientist

Krifa


Dato: for 13 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Om stillingen

Hos Krifa bliver du som Data Scientist en del af et ambitiøst og tværfagligt team, der fungerer som interne specialister / konsulenter i udviklingen af AI-løsninger med konkret værdi for vores medlemmer og forretning. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt samarbejde med forretningen, hvor forskellige kompetencer bringes i spil.



Vi søger 1-2 nye kolleger til at styrke vores tekniske fundament. Som supplement til dine primære kvalifikationer som data scientist, ser vi gerne, at du i tillæg har erfaring inden for ét af to specifikke områder:

  • Cloud & MLOps/DevOps: Du er en Data Scientist, der brænder for at bygge robuste og skalerbare systemer. Du bygger bro mellem modeludvikling og implementering ved at designe og automatisere de pipelines, der sikrer, at vores løsninger kan leveres effektivt.
  • Data Engineering: Du er en Data Scientist, der motiveres af at skabe orden og bygge det solide datafundament, som al god AI hviler på. Du trives med at designe datamodeller og etablere effektive data-pipelines af høj kvalitet til hvert enkelt projekt.


Det afgørende er ikke en rigid rollefordeling, men at vi som team deler en passion for at løfte opgaverne i flok og tilsammen dækker de nødvendige kompetencer.



Dine arbejdsopgaver i teamet

Du bliver en del af et team, hvor alle bidrager på tværs af værdikæden. Sammen arbejder vi med:

  • Data Science & AI Engineering: At omsætte både strukturerede og ustrukturerede data til indsigter. Dette indebærer analyse af komplekse datasæt og udvikling af machine learning-modeller inden for alt fra predictive analytics til NLP samt udvikling af AI agenter, RAG, MCP-servere mm.
  • Automatisering af processer: At identificere og automatisere forretningsprocesser og manuelle arbejdsgange med data og AI for at skabe effektivitet og frigøre tid i organisationen.
  • Datafundament og Engineering: At bygge og vedligeholde det datagrundlag, vores løsninger kører på. Her bliver dine kompetencer inden for Data Engineering afgørende for vores succes med at designe datamodeller, bygge ETL/ELT-pipelines og sikre høj datakvalitet.
  • Operationalisering (MLOps/DevOps): At sikre, at vores modeller kan udrulles og integreres effektivt i Krifas systemer. Med din erfaring inden for MLOps/DevOps styrker du teamets evne til at bygge CI/CD-pipelines til deployment, automatisere monitorering og designe en skalerbar cloud-infrastruktur (f.eks. Azure) til vores løsninger.
  • Arkitektur og Samarbejde: At bidrage til den overordnede tekniske arkitektur i tæt sparring med resten af teamet, så vi træffer bæredygtige teknologivalg for fremtiden.



Hvem er du?

Du har stærke analytiske evner og en teknisk profil, som du formår at omsætte til konkrete løsninger. Du er nysgerrig, proaktiv og trives i et miljø, hvor der er fokus på både innovation og leverancen af robuste løsninger. Frem for alt har du lyst til at være med til at forme fremtidens AI-løsninger i Krifa som en del af et passioneret team.



Vi forestiller os, at du har:

  • Solid praktisk erfaring med AI, LLM'er og ML, gerne med både strukturerede data og ustrukturerede data.
  • Stærke programmeringskompetencer i Python, da det er vores primære sprog for data science.
  • Erfaring med enten Data Engineering (ETL, databaser, data lakes / lakehouses som f.eks. Microsoft Fabric eller Databricks) eller Cloud & DevOps (Azure/AWS/GCP, CI/CD, IaC). Du behøver ikke være ekspert i begge dele.
  • Evnen til at samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske kolleger og omsætte data til forretningsværdi.
  • Flydende dansk er et krav – både mundtligt og skriftligt



Om Krifa

Du bliver en del af en moderne arbejdslivsbevægelse med mere end 185.000 medlemmer. Krifa er kåret som Danmarks bedste a-kasse de seneste tre år, og vores medlemmer oplever, at de bliver mødt med empati og forståelse. Vi ved at dygtige og glade medarbejderne skaber de bedste resultater. Derfor gør vi en dyd ud af at skabe en arbejdsplads, hvor du både kan udvikle dig og får ansvar fra dag ét.

I Aarhus N sidder 300 medarbejdere. Udover en god udsigt har vi fantastiske rammer: lækre lokaler, restaurantordning, attraktive arbejdsforhold samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Læs mere om os på www.krifa.dk/karriere


Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan bidrage til vores team og organisation!



Hvis du vil vide mere

Kontakt AI chef Lars Ørnholt Kier på 21642185 eller [email protected] (træffes ikke i uge 28-30) eller Lead Data Scientist Jonas Dreyøe Herfort på 21424071 eller [email protected] (træffes ikke i uge 27-29).



Ansøgningsfrist: Søg stillingen hurtigst muligt - dog senest 24. august

Arbejdssted: Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

Arbejdstid: Fuldtid

Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale

Send et CV